Samlerne
Roman af Michael Kamp
Tellerup, 2015. 249 sider.
Selvom der godt kan være kriser i Thomas og Mariannes familieliv, som når deres pre-teenagedatter diskuterer brugen af mobiltelefoner ved middagsbordet med sin mor, og Thomas tager sig i at lyde som sin far når han taler til sine børn, så lever de et stille normalt liv som Thomas under ingen omstændigheder vil bytte væk.
Alt dette ændrer sig.
En aften ser Thomas et lyn slå ned på naboens mark; et lyn som ikke var efterfulgt af et tordenbrag. Han går ud for at undersøge hvad det er. Han får det dog dårligt og husker dårligt hvordan han er kommet hjem igen. Næste dag er alt anderledes. Hans kone har stærke smerter, hans datter frygter ham og sønnen har gemt sig i kælderen i frygt for de fremmede der er i huset. Naboen kommer forbi og tager Thomas med ud på sin mark, hvor fire køer er blevet maltrakteret i løbet af natten.
Og pludseligt er Thomas’ familie væk. Og han bevæger sig rundt som i en febervildelse for at lede efter dem.
Et mareridt begynder hvor Thomas flytter sig imellem forskellige lokationer i eftersøgningen efter sin familie uden at kunne godtgøre for hvordan det sker, men han oplever flere gange et skarpt lys hvori der bevæger sig skygger. Thomas starter ud som den konfliktsky underkuede mand, som nu skal finde alle de ressourcer frem som han også rummer, for at finde sin familie igen.
Han ender et sted hvor det ser ud til at nogen opsamler legemsdele af mennesker og dyr, og udfører eksperimenter i makabre laboratorier.
Det er en intens mareridtsfortælling som Michael Kamp har skabt med bogen Samlerne. Thomas’ frustrerede søgen efter en forklaring på hvad der sker, og ikke mindst på at finde sin familie, er en intens og medrivende historie. Kamp har i de sidste par bøger gjort meget ud af at opbygge mareridtsuniverser, men i denne er det hele blevet til en mere sammenhængende historie end det f.eks. var i Hospitalet. Han skriver fængende beskrivelser af groteskheder, og af paranoide sindsstilstande på en måde så historierne bliver page-turners. Som læser er det svært at lægge bogen fra sig inden den er læst færdig, for på samme måde som hovedpersonen så vil man gerne kæmpe sig igennem det vanvid der udspiller sig, i håbet om at der er noget at komme ud til på den anden side.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 44
[Redaktørens note: Vi har denne gang modtaget to anmeldelser af Michael Kamps roman, Samlerne, og valgt at bringe dem begge.]
Samlerne er horror. De første få sider fortæller om en tidligt ældet familiefar i krise med et skrantende parforhold med en alt for sur og temperamentsfuld kone, en søn der er ved at forsvinde ind i computerlands tåger og en datter på vej ind i puberteten. Det var faktisk ret spændende; jeg ville også gerne have hørt hvad anslaget kunne have ført til i en realistisk roman.
Men – sådan skal det ikke gå. Samlerne er ren, grufuld horror med science fiction elementer. Spejlet er ikke den uhyggelige sandhed, og manden på den anden side af spejlet er ikke romanens rigtige far. Michael Kamp har taget alle de ting, som en far kan være bange for og skrevet dem ind i romanen som konkrete trusler. Angsten for alderen, for ikke at være en god far, for at være en dårlig ægtemand, en dårlig elsker, angsten for lemlæstelse, angsten for at miste kone og børn, angsten for at miste forstanden og for at gøre uhyrlige ting.
Naboens køer bliver flået om natten i det andet kapitel (sådan, amerikansk ufo-style) og vor hovedperson kan ikke huske hvad der skete. Det er noget af det mindst uhyggelige der sker – derfra bliver det værre og værre. Børn og kone forsvinder, huset de bor i er kun en kulisse og farens kamp for at få sin familie tilbage udgør resten af romanen. Forfatteren lægger ikke bånd på sin morbide fantasi, men skriver de mest uhyrlige scener ud.
Det eneste jeg savnede var, at de parforholdsproblemer, der blev ridset op i starten, i endnu højere grad blev integreret i sidste tredjedel af romanen. Efter konen forsvinder, forsvinder mandens ambivalens over for hende også. Mht. til datteren og sønnen sker der ting (grufulde ting), som er poetisk uretfærdige, men logiske i forhold til det miljø, som forfatteren i starten har ridset op, men mht. til konen springer historien over et lavt gærde – jeg følte mig snydt for enten en forsoning eller et endeligt opgør med den sure kone. I fantastisk litteratur kan man på den anden side argumentere for, at de konkrete rædsler, der sker, udgør den symbolske konsekvens af de følelsesmæssige konflikter, så dette spørgsmål vil sikkert dele læserne.
Hvis man er til skrækkelig horror, så får man hvad man kan lide med Samlerne. Jeg kunne også godt lide den og læste den hurtigt og i et stræk. Sproget er lettilgængeligt og plottet holder og jeg tænkte at romanen var lige til at filmatisere. Alt i alt slår romanen fast at Michael Kamp er en ægte horrorforfatter med en afskyelig fantasi og en god sans for suspense – jeg læste i et langt, neglebidende stræk.
Anmeldt af Majbrit Høyrup i Himmelskibet 44
