Niels Dalgaard: Mareridtsmanden

Mareridtsmanden – Stephen King og Science Fiction
Bog af Niels Dalgaard
Science Fiction Cirklen 2009, 203 sider

Før jeg går i gang, så er det nok lige på sin plads at gøre rede for, hvor jeg står i forhold til Stephen King. Jeg hører til dem, der har set langt de fleste King filmatiseringer og har med fornøjelse læst en stor del af det King, der er blevet oversat til dansk. Jeg vil sågar gå så vidt som til at sige, at jeg hører til dem, der mener at King er fuldt berettiget til at modtage Nobel-prisen i litteratur. Selvom han af mange kritikere opfattes som en populistisk forfatter af genre- og trivial- litteratur, så mener jeg absolut at King også kan skrive kvalitetslitteratur på højde med de bedste. Få har som ham skildret forfatterens eksistentielle problemer og kampen mod det tomme hvide papir – bogstaveligt talt.

Vores lokale danske science fiction-ekspert og kollega fra Science Fiction Cirklen (SFC) – Niels Dalgaard – har begået en ny bog i en serie, hvor kendte forfatteres forhold til science fiction analyseres. Første bog, som jeg ikke har læst, beskæftigede sig med Svend Åge Madsen, men det fremgår af denne, at Niels Dalgaard nærmest mener at Svend Åge Madsen er en bedre forfatter af i hvert fald science fiction end King. Der er jeg nok ikke helt enig…

Som det sikkert er en del bekendt, så har Niels Dalgaard for nylig pløjet sig igennem King’s gigant epos Det Mørke Tårn og relaterede værker i forbindelse med diverse artikler og foredrag som han har holdt på de seneste con’er. Det er formentlig i denne forbindelse, at nærværende bog er blevet til, men Niels har ikke desto mindre stillet sig selv nogle begrænsninger ved kun at forholde sig til science fiction-delen af værkerne, hvilket der også redegøres for i en længere introduktion. King selv har et ret flydende forhold til genredefinitioner, hvilket gør denne diskussion ret vigtig når man kender SFC’s somme tider lidt rigide forhold til genredefinitioner.

King skriver i langt overvejende grad 3 slags tekster: 1)”At være Forfatter”, 2) ”opvækst/ overgange” og 3) ”generisk fantastik – mest horror” – fantastiske elementer optræder hyppigt også i de 2 første tilfælde, men her er det mere oplagt, at se de fantastiske elementer som metaforer eller symboler end noget, der er konkret i historiens virkelighed. At horror-historier ofte er noget, der skrives for at fortælle noget (typisk) ubehageligt om det at være menneske på en forvrænget måde, er så en anden sag, men det har normalt et konkret udtryk, hvilket gør en forskel.

I herværende bog er det altså ikke King som eksponent for genre-litteratur indenfor fantastik der fokuseres på, men udelukkende King set som snævert defineret science fiction-forfatter og hans inspirationskilder. Det synes jeg personligt er lidt trist, for som Niels Dalgaard selv skriver, så mangler der en ordentlig dansk King-biografi, der analyserer teksterne ud fra den kontekst de er skrevet i og hvilke litterære kvaliteter der faktisk er. Man kan jo så håbe på, at Niels Dalgaard selv udvider denne bog til en rigtig King-analyse, hvor sammenhængene mellem de forskellige bøger står mere klart.

Opfordringen er hermed givet videre…

Det vi får her er mere en gennemgang af de forskellige temaer som King har brugt i de romaner og noveller som primært er science fiction og hvad King selv er blevet inspireret af. Det starter med det vi kan kalde folk med særlige evner, dvs de klassiske ESP (Ekstra Sensory Perception) historier, så er der postapokalypser, ruminvasioner, virkeligheden med en drejning og et særskilt afsnit om Det Mørke Tårn sagaen (her undrer det mig at Don Quixote ikke også nævnes som inspiration).

Det skal dog siges at Niels Dalgaard finder mange sjove og interessante paralleller og inspirationskilder, som en mindre vidende person indenfor dette felt nok ikke ville have fundet. Alligevel kunne jeg godt savne lidt begejstring en gang imellem – det er lidt som om bogen er skrevet fordi man vidste, at der er et marked for denne bog og ikke så meget lysten der driver værket. Det er såmænd også i orden, og man bliver absolut klogere på mange af de gennemgåede historier, hvor der er forbløffende mange over følgende skitse: noget unormalt trænger ind og har en effekt på et afgrænset samfund, men alt vender tilbage til udgangspunktet efter en del dramatik, hvor enkelte karakterer måske har lært noget om sig selv og andre er døde. Det kan man så tænke over, imens det går op for en, at det er i detaljerne, at den gode fortælling ligger og ikke på det overordnede plan.

Jeg håber, denne bog sælger godt nok til, at Niels Dalgaard eller andre vil skrive en rigtig King-bog og hvis der kommer et oplag til af denne, så vil jeg også lige opfordre til en enkelt korrekturlæsning til (specielt afsnittet om Firestarter kunne trænge).

Anmeldt af Niels Gjerløff i Himmelskibet nr.23

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Faglitteratur, Horror, Science Fiction og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.