Star Wars – Agent of the Empire
Vol. 2: Hard Targets
Tegneserie (trade paperback), Dark Horse 2013, 120 sider
Nu hvor der kommer en ny Star Wars-film til december er min interesse for Star Wars-tegneserier blomstret lidt op igen, og når man kigger nærmere på hvad der er kommet inden for de sidste par år, så får man sig faktisk nogle særdeles positive overraskelser. Fra januar 2015 har Marvel jo overtaget licensen til at lave Star Wars-serier fra Dark Horse, som ellers har haft tegneserie-licensen siden 1991 (!). Serierne fra Dark Horse har været svingende, og i tiden omkring og efter prequel-trilogien var der ikke super-meget godt at komme efter. Men i de senere år havde de oppet sig og fået bedre tegninger og farvelægning på serierne, så hovedforfatter John Ostrander – en stabil arbejdshest der kan sit håndværk, men som desværre blev hægtet af da Marvel overtog licensen i år – fik bedre vilkår til at excellere. De to Agent of the Empire-mini-serier, der udkom mellem 2011 og 2013 (og som sagtens kan læses hver for sig), er rigtig gode eksempler. De er samlet i Vol. 1: Iron Eclipse og Vol. 2: Hard Targets (fem numre i hver TPB). Hovedpersonen er Jahan Cross, som arbejder for Imperiet, men ikke er helt ligeså moralsk korrupt. Perioden er fem år inden A New Hope, dvs. mens en person som Princess Leia er ganske ung og Imperiet er i sine velmagtsdage.
Tegningerne, begået af Davidé Fabbri, med fabelagtig farvelægning af Wes Dzioba, samt skønne forsider af Stéphane Roux, er ganske enkelt en fryd for sjælen. Og historien halter bestemt ikke bagud. I Hard Targets bliver Jahan Cross sendt til planeten Serenno, hvor Imperiet har en favorit de gerne vil have indsat som lokal hersker. Da Cross jo som imperie-agent er en af the bad guys, ender han med at komme i væsentlige etiske og andre personlige såvel som farlige forviklinger, i et virvar af snigmord, magtkampe, lejesoldat-angreb, snedige planer og hyppigt forræderi. Planetens herskende familie er efterkommere af Count Dookus familie, og efter et snigmord på den regerende Count Dooku skal vores imperie-agent bl.a. beskytte dennes unge søn, som er arving til at regere planeten. Og derefter udspiller historien sig ellers med planer inde i planer, sølet ind i hæsblæsende action, næsten uden et roligt øjeblik. Historien fanger læseren fra første side, ikke mindst fordi handlingen og tegningerne fremstår i fremragende forening.
Der er masser af referencer til kendte ting og plotlinjer fra filmene, men aldrig på en måde så det føles forceret. Tegneren er eminent til at tegne rumskibe og andre fartøjer, som på det nærmeste flyver ud af siderne. Skal man kritisere nogle småting, så er det f.eks. at en tronraner på Serenno ikke tror på at hans søn virkelig er hans søn, hvilket man jo kan undre sig over i et sci-fi univers: kender de ikke til DNA-tests i et samfund med interstellar hyperrums-transport?! Men det er måske et forsøg på at vedligeholde en lidt middelalderlig stemning. Derudover henvises der også til at det er usædvanligt at en kvinde er sikkerhedschef; en sådan tydeligt patriarkalsk samfundsorden virker ret underlig i et fremmedartet univers bestående af helt fremmede kulturer fyldt med forskellige aliens og cyber-enhancements. Men det kan jo igen være at det blot refererer til lokale forhold på netop denne planet. Det kan også bare være en tanketorsk. Hvorom alting er; dette er en smuk tegneserie som varmt kan anbefales til alle Star Wars-fans eller bare fans af sci-fi-tegneserier.
Karakter: 9 stjerner ud af 10.
Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet 45
