Månebarnet
– Spejlporten 1
Roman af Patrick Leis
Valeta, 2015, 190 sider
En krig der hører til på et fremmet plan, er ved at finde sin vej igennem til vores verden. Først skal der dog åbnes en adgang igennem en drømmepassage, som kan opstå igennem et spejl; en passage som man skal bruge det specielle månebarn til at oprette. For at finde dette barn er der sendt vogtere til vores verden. Der er dog også nogle der er draget af sted for at forpurre vogternes opgave.
Mark er en fjorten år gammel dreng, der egentligt ikke er noget specielt. Til gengæld så er hans tre år gamle lillebror Lucas speciel. Lucas virker intelligent nok, men han siger aldrig en lyd. Dette undrede selvfølgelig forældrene, men da den ældre kvinde Fru Berger en dag dukker op og tilbyder at passe Lucas, ender de lidt med at glemme det specielle ved deres barn.
På Lucas tre år fødselsdag begynder han dog at synge eller messe. Mark kan høre dette, men det virker ikke til at det er alle der kan høre lillebroderens sang. Fuglene kan dog, og de flokkes om ham.
Mark er ikke den eneste der oplever specielle ting. Hans veninde Sille lægger en dag mærke til en pige som sniger sig rundt i nærheden af Marks hus. Det er dog kun Sille der ser pigen, alle andre ser en kat der sniger sig rundt.
Sille og Mark sætter sig for at undersøge disse hændelser sammen med et par venner, og hurtigt går det op for dem at de er fanget midt i en større konflikt som vil kunne medføre at jorden vil blive lagt øde af en invaderende styrke som kun har til formål at bruge jorden og dens indbyggere som føde.
De fleste af Patrick Leis ungdoms bøger har været forholdvist korte og har holdt et meget højt tempo. Denne gang har han kastet sig ud i et fire binds dystert fantasy-værk, hvad der betyder at han også har givet sig selv muligheden for at vise os læsere at han også formår at bygge karakterer op og gøre dem interessante, uden at det går ud over spændingen.
Bind ét er for så vidt afsluttet, på sammen måde som man kan sige at det indledende slag i en krig er afsluttet, for selvom den ene part kan trække sig tilbage med en sejr, så er det også tydeligt er krigen stadig ligger forude. På samme måde stifter man her i bind ét bekendtskab med et fortælleunivers, som man kun kan tro bliver endnu mere spændende og actionfyldt, og jeg vil da også bestemt glæde mig til at få læst de efterfølgende tre bind. Patrick Leis har til forskel fra mange andre forfatterne valgt at udgive alle fire bind samtidig, og det betyder at man ikke skal sidde og vente fra man har læst et bind til det næste udkommer; man kan blot straks gå videre. Jeg havde dog en deadline jeg skulle overholde, så derfor dækker denne anmeldelse kun bind ét, men jeg vil straks herefter kaste mig over de efterfølgende bind Drømmepassagen, Tågefolket og Blodherskeren.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 45
