Miraklets fald
Christian Reslow
Forlaget Valeta
396 sider
På et sygehus i USA er lægen Anni Browers ved at behandle en dødelig syg patient. Pludselig mærker hun et sug i maven, og omgivelserne omkring hende forvandles til kaos. Det glas med vand hun var ved at give patienten, falder ud af hendes forskrækkede hånd – og smadres ved en fremmed kvindes fødder. Kvinden ligner Anni. En beskidt, forslået og forsulten Anni. Iklædt støvet lappet lædertøj. Og bevæbnet med en riffel. Hun er Nina og hun er langt hjemmefra.
I Miraklets fald skifter to kvinder plads mellem to verdener. De havner begge i et fjendtlig miljø, de har meget dårlige forudsætninger for at forstå – og for at overleve. Der krydsklippes mellem deres historier, mens de desperat prøver at håndtere den situation, de er havnet ud – og de mænd som den anden kvinde havde et forhold til. Mænd der famlende må erkende, at den kvinde de kendte og elskede, ikke helt er sig selv længere. Situationen bliver stadig mere uholdbar, da kvinderne konfronteres ikke bare med deres egen fortid – men også den anden kvindes. Fortider, der ufravigeligt fører dem fremad mod deres skæbne.
Christian Reslow styrer historiens gang ganske godt. Nogle steder er den lidt konstrueret for at få brikkerne til at falde på plads – men fortællingen går over stok og sten, fremad mod et hektisk klimaks. Jeg synes nu især, at det er i ordene at historien lever.
For lidt over et år siden udkom computerspillet Fallout 3. I spillet, der foregik i en udbombet verden efter en atomkrig, forlod du den trygge verden i en beskyttelsesbunker og gik ud i en støvet desperat ruinby befolket af mutanter, ligædere og menneskelig affald. Spillets styrke lå ikke mindst i dets visuelle udtryk, men på trods af dette, nåede det ikke Miraklets fald til sokkeholderne. Her viser Christians Reslow virkeligt ordets magt. Han leger med sproget. Nogle steder virker hans beskrivelser og dialoger konstruerede, men når det fungerer for ham, kryber ordene som skidt ind under huden og skurrer mod knoglerne. Bogen er sine steder både foruroligende og ubehagelig. Om man kan lide det er en smagssag, men Miraklets fald er en overbevisende debut. Det bliver interessant at se, hvad mere der kommer fra den kant.
Anmeldt af Bjarne Sinkjær i Himmelskibet nr.24