Mandigo og helvedeshundene
Roman af Anders Reemark
Forlaget L.Stender e-books
2015, 242 sider
Mandigo er i starten af bogen en otte-årig dreng der arbejder i sine forældres mølle. Hans far er streng og slår tit Mandigo. En dag hvor Mandigo er ude for at leverer en melsæk for sin far, ser han et spædbarn der ligger på en tømmerflåde, og selvom Mandigo er nervøs for hvad hans far skal sige hvis han kommer hjem med dette barn og ikke har leveret melet, vælger han at redde barnet. Dette bliver starten på et helt andet liv for Mandigo. Pludseligt stiller en stor kronhjort sig i vejen for ham og nærmest driver ham ind i skoven til den kloge kone Greta. Hun tager mod både ham og barnet. Hun tager både barnet og Mandigo til sig, og hun begynder at lære Mandigo at læse og skrive og mange af de andre ting hun ved. Ikke mindst så lærer hun ham at bruge den magiske kraft som hviler i ham.
En dag nogle år senere angribes Mandigo, barnet og Greta af nogle dæmonagtige væsner, hvad der får Greta til at ville rejse væk, da hun er nervøs for at de skal blive angrebet igen. Mandigo vil drage med hende, men inden rejsen påbegyndes, bliver han hentet af en mand som fortæller ham at mølleren ikke er Madigos far, men blot er en som manden har betalt for at passe Mandigo. Mandigo har ikke noget valg, men må drage med denne mand, som viser sig at være hans onkel. De tager til et slot på Blodstenen, hvor onklen uddanner børn med magiske kræfter. Der virker dog til at være noget galt, og det virker mere til at det er en hær han er ved at opbygge sig. Mandigo er på slottet i nogle år, alt imens han udvikler sine evner, men han tænker ofte på hvad der mon skete med Greta og barnet.
Bogen er handlingsdrevet, og det virker til at forfatteren har haft en masse ideer til hvilke eventyr Mandigo skulle igennem, men det er ikke rigtigt lykkedes at flette dem sammen. Mandigo får nogle få venner på slottet, og en aften drager de afsted på bedste Harry Potter-manér for at undersøge noget skummelt i kælderen. Det går dog helt galt, og de opdages. Herefter er disse venner stort set ikke med i bogen, og dette på trods af at der afsløres hemmeligheder der skulle have knyttet specielt den ene tættere til Mandigo. Et andet eksempel på noget der ikke rigtigt vendes tilbage til, er at Mandigo kommer til skade i en magi-kamp imod en dæmon. Han vansires på den ene side af ansigtet. Dette havde været oplagt at bruge senere til at beskrive hvordan han udvikler sig som person, da noget sådan ikke kan andet end påvirke, men det bruges ikke rigtigt senere i bogen. Generelt er personerne meget flade, og ud over udvikling i de magiske evner, udvikler de sig ikke meget, og man lærer dem ikke rigtigt at kende.
Den verden som historien finder sted i, er en verden der er blevet slået tilbage af en kraftig storm som tidligere ødelagde infrastruktur og satte al udvikling kraftigt tilbage. Denne begivenhed hører man ikke meget om, og generelt hører man ikke meget om hvordan verdenen er. Bogen er dog også kun bind 1 i en trilogi, og handlingen er kun i landsbyen, skoven og slottet, men man må formode at der i de kommende bind vil blive beskrevet mere af verdenen, når nu Mandigo drager ud i den store verden; for godt nok ender dette bind med at Mandigo klarer den umiddelbare udfordring og slår Skyggernes Herrer tilbage, men som i alle gode trilogier, så vinder det gode et slag i slutningen af bind 1, men man er heller ikke i tvivl om at krigen kun lige er begyndt.
Bogen bygger på flere gode ideer, og hvis der bruges noget mere tid på karaktererne, fremfor kun på handling, så bliver det spændende at følge Mandigo igennem de næste to bind.
‘Anders Reemark’ er et pseudonym for Lars A.R. Stender. Han har valgt at udgive fantasy under dette pseudonym og science fiction i sit eget navn.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 47