Gail Carriger – Uskyldig (Soulless 3)

uskyldigUskyldig  (Soulless 3)
Steampunk-roman af Gail Carriger
Tellerup, 2016, 383 sider.
Omslagsdesign: Lauren Panepinto

Da jeg læste, at Himmelskibet nr. 50 skulle have steampunk som tema, kom jeg straks til at tænke på Gail Carrigers serie Soulless, hvor bind tre Uskyldig netop er udkommet fra forlaget Tellerup. Og selvom jeg ikke er speciel steampunk-fan, så er jeg faldet pladask for serien.

Jeg stiftede første gang bekendtskab med den charmerende og parasolbærende pebermø Alexia tilbage i 2014, da jeg ved et tilfælde faldt over seriens første bind: Sjælesluger.

Alexia Tarabotti er 26 år, halvt italiensk, intelligent, rapkæftet og lever i et Victoria-tidens London, hvor vampyrer og varulve eksisterer åbenlyst side om side med menneskene. Hun er registreret som værende sjælløs hos BRU (Bureau til Registrering af Unaturlige). En sjælløs er en person, der kan neutralisere vampyrer og varulves evner og gøre dem menneskelige, når hun rører dem.

Alexia har aldrig kendt sin italienske far, men er vokset op hos moren og dennes nye mand samt sine to halvsøstre. Familien kender ikke til hendes manglende sjæl og deraf følgende evner. De bekymrer sig til gengæld meget over, at hun endnu ikke er blevet gift, og at hun interesserer sig alt for meget for upassende emner for en ung dame fra 1800-tallets overklasse.

Under et visit bliver Alexia overfaldet af en udannet vampyr, og kommer uheldigvis til at slå ham ihjel. Det blander hende ind i en farlig ballade om uregistrede vampyrer, da dronning Victoria sender Lord Maccon fra BRU (som i øvrigt er en varulv) for at undersøge sagen. Samtidig befinder Alexia sig pludselig som genstand for en amerikansk forskers romantiske interesse. Og så bliver hun og vampyren Lord Akeldama ud af det blå bortført af videnskabsmænd, som tilsyneladende er voldsomt glade for blæksprutter.

1784Sjælesluger (første bind i serien) har fuld knald på historien fra første side. Alexia er en underholdende hovedperson, som jeg straks holdt af med hendes selvironiske betragtninger, stærke vilje og rapkæftede facon. Samtidig er selve setuppet, med Victoria-tidens London iblandet overnaturlige væsener og alverdens fascinerende opfindelser (som f.eks. monokulære krydsforstørrende linser med spektralmodifikationer) gennemført perfekt.

I 2015 udkom bind to, Forbandelsesbryder. Alexia er blevet til Lady Maccon, og udover at være blevet alfahun for Woolsey-koblet er hun også blevet ansat af dronning Victoria i stillingen som muhja i skyggeparlamentet. Her skal hun sammen med storvesiren (varulv) og potentaten (vampyr) sørge for dagslys-folkets interesser samt skabe ligevægt i vampyrernes og varulvenes styrkeforhold.

Via sit arbejde i skyggeparlamentet får hun kendskab til en mystisk lidelse, der rammer både spøgelser, varulve og vampyrer, og efterlader dem dødelige. Som sjælløs er hun selv en oplagt mistænkt, da hun gør overnaturlige dødelige ved sin berøring. Men det lykkes hende at overbevise storvesiren og potentaten om, at hun ikke har evnerne til at gøre dette på så mange samtidigt.

Den mystiske lidelse lader til at bevæge sig nordpå mod Skotland. Det samme gør Lord Maccon, som – uden at have givet Alexia besked herom – er på vej til sit tidligere kobbel, Kingair, der har problemer.

forbandelsesbryderSå Alexia beslutter sig for at følge efter sin mand og samtidig opklare mysteriet med dødelighedsepidemien. Sammen med veninden Ivy, søsteren Felicity, ægtemandens lakaj Tunstell og opfinderen madame Lefoux (som har forsynet Alexia med en ny parasol fuld af overraskelser), tager hun et formidabelt luftskib til Skotland. Desværre forløber rejsen ikke uden problemer, og det gør ankomsten til Skotland heller ikke.

Forbandelsesbryder er nøjagtig ligeså underholdende som første bind i serien, og igen havde jeg en fest under læsningen. Med introduktionen af madame Lefoux føjer Gail Carriger endnu en interessant personage til romanens galleri. Stilen minder lidt om Kim Harrisons The Hollows og Jim Butchers Dresden-filerne med sin blanding af humor og fantasy, men med sit setup i Victoria-tidens England er Soulless-serien alligevel helt sin egen.

For nyligt er så bind tre, Uskyldig, udkommet, og jeg var spændt på, om Gail Carriger kunne holde niveauet. Heldigvis blev jeg på ingen måde skuffet. Uskyldig holder samme høje tempo og underholdningsværdi som de første bind i serien.

I slutningen af Forbandelsesbryder skiltes Alexia og Lord Maccon, og under social fordømmelse er Alexia flyttet hjem til familien igen. Det holder dog ikke længe, da skammen over datterens sociale deroute får familien til at smide hende ud. Oveni udsættes Alexia for et snigmordsforsøg af morderiske mekaniske mariehøns, og samtidig forsvinder hendes gode ven, vampyren Lord Akeldama.

For at finde ud af hvem der er så opsat på at dræbe hende, rejser Alexia derfor bort sammen med butleren og bibliotekaren Floote samt madame Lefoux. Med snigmordere i hælene rejser selskabet gennem Frankrig til Italien, hvor tempelridderne holder til, i håb om at de kan hjælpe med svaret.

Men selvom tempelridderne ved mere end nogen andre om Unaturlige som Alexia, er de ikke nødvendigvis interesserede i at hjælpe hende. Og slet ikke da de finder ud af grunden til, at Lord Maccon i vrede sendte Alexia bort.

Som tidligere nævnt er Uskyldig endnu et underholdende kapitel i serien om den kække Alexia. Gail Carriger har skabt et spændende univers, hvor overnaturlige væsener, fantastiske opfindelser og sjælens beskaffenhed går hånd i hånd. Alexia er, med sin blanding af italiensk lidenskab, stiv victoriansk etikette og en yderst pragmatisk holdning til livet, et utroligt charmerende bekendtskab. Da hun samtidig er vældig interesseret i videnskab, får læseren i hvert bind også serveret et hav af skøre, skægge og fantastiske mekaniske vidundere, som vi godt kan genkende, men som i steampunk-genrens ånd alligevel er dampende anderledes. Endelig har serien også en amourøs side, som dog har en så humoristisk tone, at det aldrig bliver kvalmende.

Jeg må indrømme, at jeg er solgt og glæder mig til at følge Alexia videre i serien, der fortsætter med Heartless og Timeless, som dog endnu ikke er oversat til dansk.

Udover Soulless-serien (der i øvrigt originalt hedder The Parasol Protectorate Series) har Gail Carriger skrevet en række andre bøger i steampunk-genren, lige som der også er lavet en manga-udgave af Soulless-serien. Disse er ikke udkommet på dansk.

Anmeldt af Jette S. F. Holst i Himmelskibet 50

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *