Antistof
Novellesamling af Charles Stross
Udvalgt og oversat af Niels Dalgaard
Science Fiction Cirklen, 2009.
I anledning af at Fantasticon i 2009 havde Charles Stross og Gwyneth Jones som æresgæster blev der udgivet en novellesamling med hver af dem (Læs Jones- anmeldelsen side 16). Jeg ved ikke, hvor stort et udvalg der har været at vælge imellem for at lave denne samling, men det er i hvert fald en varieret omgang, der illustrerer et væsentligt aspekt ved Charles Stross, nemlig hans ofte meget vildtvoksende fantasi, hvilket også tydeligt illustreres i den eneste anden Stross jeg har læst, nemlig Singularity Sky. Selvom det er noveller, er der ofte mere end ét novum, dvs. han har ikke bare extrapoleret et bestemt videnskabeligt fænomen eller en nutidig udvikling ud i det extreme. Tværtimod er mange af dem snarere udkast til fremtids worldbuilding, der så eventuelt har et twist for at passe til novelleformatet.
Første historie er en Lovecraft- pastiche med et 3. verdenkrigs- twist der foregår i en alternativ virkelighed. Den har visse ligheder med Steven Kings The Mist. Spændende, men lidt forvirrende pga. manglende personkarakteristik. Næste historie er en dybt bizar ting, hvor en bondefamilie skal forholde sig til en levende bondegård, der invaderer deres ejendom. Vi snakker kunstig intelligens, cyberteknologi mm. Bedre skrevet, men det er meget svært at forklare konceptet, og det er meget underligt.
I titelnovellen “Antistof” er Stross virkelig på hjemmebane, da den tager udgangspunkt i et IT- og universitetsmiljø, som han selv har arbejdet i. Historien handler i første omgang om konsekvenserne af offentliggørelsen af en måde at bryde alle (!) computerkoder på, der hurtigt udvikler sig til en bogstaveligt talt universel historie om teknologisk singularitet. Der bliver altså slået meget store brød op, men da miljøet og personbeskrivelserne er betydeligt tættere på noget genkendeligt, fungerer det meget fint.
Næste historie, “Hummere”, er et uddrag (starten) af kortromanen Accellerando, der har nogenlunde samme tema og miljø og er følgelig også en fin introduktion til singularitets-diskussioner. Her er hoveddiskussionen dog mere centreret om patenter, fri software og modifikationer af den måde som biologiske væsner får input fra omverdenen på. Hele kortromanen kan iøvrigt hentes gratis på Stross’ MEGET populære hjemmeside/ blog, hvor der også kan læses et hav af interessante essays, noveller, artikler om forlagsbranchen, gadgetanmeldelser, conreps, videnskabelige diskussioner o.m.a.: www.antipope.org/charlie
Sidste novelle er igen en pastiche. Denne gang over P.G. Wodehouses Jeeves & Wooster-historier om en rig, doven aristokrat, der konstant kommer i problemer og må reddes af sin betydeligt mere kompetente butler. Her er er historien dog opdateret til midt i det 25. århundrede, hvor karaktererne er en blanding af stærkt modificerede cyborger, robotter med kunstig intelligens, voldsomt genmodificerede dyr og alskens høj teknologi. I starten har man lidt problemer med at forestille sig den beskrevne verden, men efterhånden som man kommer ind i miljøet, bliver det nemmere og ret morsomt, så den er faktisk rimelig vellykket.
Til sidst i samlingen har Niels Dalgaard skrevet en fin lille introduktion til Stross’ øvrige forfatterskab og lidt om hans inspirationskilder. Alt i alt er det en glimrende lille samling, oversættelsen er glimrende – specielt i de to deciderede cyberpunknoveller (“Antistof” og “Hummere”), men personligt synes jeg egentlig ikke Stross fungerer helt så godt i novelleform. Han har simpelthen for mange ideer i gang til, at man kan nå at leve sig ind i miljøet. Dette er så til gengæld ikke tilfældet i romanerne, hvor man får tid til at forstå, hvad der egentlig foregår.
Anmeldt af Niels Gjerløff i Himmelskibet nr.24
