Solas
Bind 1: Opikayana
Bind 2: Det stille angreb
Tegneserie af Anders Walter
Fahrenheit 2006, 2010
66+70 sider; kr. 99,00/stk.
Danske tegneserier har med ujævne mellemrum budt på science fiction-tegneserier, og Solas er det nyeste skud på stammen. Serien, der er færdiggjort med det nyligt udkomne bind 2, Det stille angreb, er skrevet, tegnet og farvelagt af Anders Walter med hjælp fra Miwer (rentegning af bind 1 og dele af bind 2) og Kristian Funder (farvelægning af bind 2).
Historien foregår i fremtiden på Jorden – eller måske i en ukendt tid på en fremmed planet. Det står ikke helt klart, men betyder heller ikke så meget for historien. Grundlæggende er plottet enkelt.
Som barn så drengen Solas sin familie blive myrdet af den onde krigsherre Nedal, som var i færd med at erobre planeten. Som ung mand har han sluttet sig til de sidste oprørere, der kæmper en ulige kamp mod Nedal og hans computerstyrede krigsrobotter, kaldet de sorte hummere. Oprørerne har fået kendskab til eksistensen af tegningerne over Nedals fæstning, som blandt andet huser den computer, der styrer alle de sorte hummere, og de håber at bruge planerne til at bryde ind og ødelægge computeren og dermed bryde Nedals magt. Solas tager afsted for at få fat i planerne sammen med en aldrende kriger, og de får efterhånden følgeskab af det underlige dyr opikayanaen, en midaldrende kvinde, der påstår hun er synsk, og en ung, kvindelig pilot, der forelsker sig i Solas. De skal gennem mange strabadser og overvinde grumme modstandere, før de kommer frem til Nedals fæstning og det endelige opgør.
Historien kan ikke kaldes synderligt original – der er bl.a. en del lighedspunkter med plottet i den første Star Wars-film og baggrundsverdenen er kun flygtigt beskrevet. Der er fokus på handlingen, som stort set er en rejse gennem skiftende landskaber med skiftende transportmidler, afbrudt af diverse kampe mod fjender. Mod slutningen får historien et metafysisk islæt, som ikke lige er min kop te – det virker for letkøbt og dryppende sentimentalt (men det er måske bare mig…). Til gengæld er historien overbevisende grafisk fortalt med en sikker streg og mange flotte opslag med hel- eller tosides illustrationer. Der er en del humor, især i samspillet mellem personerne, der er ret karikeret tegnede, specielt de temmelig farverige skurke. Tegningerne er af international karakter, og bind 1 er da også udgivet i Frankrig og Belgien (og det bliver bind 2 sikkert også).
Solas er nok ikke en serie, man der vil gøre et uudsletteligt indtryk på ret mange, men man føler sig fint underholdt, når man læser den, og især i bind 2 er der nogle kompositorisk flotte opslag, som øjet kan dvæle ved i lang tid.
Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.24
