Waiting for the machines to fall asleep
Antologi redigeret af Peter Öberg
Affront, 2015, 324 sider
Waiting for the Machines to Fall Asleep er en novellesamling bestående af 26 noveller af forskellige svenske forfattere, og historierne er oversat til engelsk. Det er et indblik i en moderne svensk psyke og de menneskelige problemstillinger, som optager unge svenskere i dag, og som de udtrykker gennem science fiction-genren. Det giver et særligt vibe, når hovedpersonerne bærer svenske navne frem for amerikanske til trods for at historierne er på engelsk, og svenske fiktive fremtidsverdener har en anden tekstur end amerikanske ditto, og det er en af novellesamlingens få styrker.
Et fælles ledemotiv for mange af historierne er den dystopiske fremtid, hvor menneskelignende maskiner har overtaget hverdagen, og fælles for mange af historierne er ønsket om et twist til at runde historien af med og overraske læseren. Hvad vi har i Waiting for the Machines er ikke space operas, det er ikke ingeniørers science fiction, som vi kender det fra midten af det 20. århundrede, hvor følgerne af teknologiske fremskridt undersøges. Det er historier i den bløde ende af skalaen, som Bradbury, Le Guin og Dick ville skrive dem, og som forsøger at udforske menneskelige forhold i hverdagen gennem science fiction genren. Imidlertid er det også historier, som i flere tilfælde følger den skabelon, som Hollywood har opsat mere eller mindre succesfuldt for science fiction-genren (gerne de film, hvor Tom Cruise har hovedrollen), hvor verden er forfaldent til dystopisk tristesse, og hvor hovedpersonen skal bryde fri af den falske virkelighed, hvilket muliggøres efter historiens twist. Novellerne bryder dog i mange tilfælde med dette, da de dels er noveller og derfor for korte til at følge Hollywoods science fiction skabelon, og dels foretrækker en grum slutning, hvor historiens protagonist fejler eller afslører sig som et monster.
Ikke alle historierne er skåret over den kam, men mange af dem er det, og det gør det repetitativt at arbejde sig gennem novellesamlingen, selvom mange af historierne er korte. Læselysten styrkes desuden ikke af, at mange historierne har et forudsigeligt forløb, hvor man blot sidder og venter på det obligatoriske twist, som skal komme, og som i flere tilfælde er undervældende, da twistet synes at være føjet til ud fra en opfattelse af, at genren kræver et twist. Et kendetegn ved en genre er, at værker taler sammen, at en forfatter kommenterer på noget gennem sin historie, som en tidligere forfatter har skrevet om, og også her skuffer værkerne. Særligt nogle af de første historier i samlingen, hvor novellens forfatter forsøger at kommentere på science fiction-genren, men mest af alt får demonstreret et manglende kendskab til genren, men også senere i værket, hvor bidragene til genren bliver trivielle – f.eks. novellen, hvor et par, som ikke har set hinanden i fyrre år, mødes, hvor der for ham er gået 40 år, men for hende blot otte grundet relative rejsehastigheder i rummet, og de er derfor to meget forskellige steder i deres liv. Det er set før, og det er udforsket på flere spændende måder (f.eks. er Haldmans ”The Forever War” et godt eksempel herpå) tidligere i science fiction-genren, og det er lige præcis her, at novellesamlingen Waiting for the Machines to Fall Asleep kommer til kort, for historierne bidrager ikke med noget nyt til de allerede eksisterende historier. En række af historierne lider dertil under, at novelleformatet ikke lader dem opbygge verdenen ordentligt, inden det hele skal pilles ned igen, og man får et indtryk af, at sidde med noget, der mangler at blive skrevet ud i romanlængde.
Novellerne i samlingen er gengæld kun i få tilfælde dem plaget af at være oversat eller være skrevet af folk, for hvem engelsk er et fremmedsprog.
Waiting for the Machines to Fall Asleep bliver således aldrig rigtig interessant at læse, og mange af historierne er hurtigt glemte igen.
Anmeldt af Morten Greis i Himmelskibet nr. 54
