Stranger Things 2
Tv-serie, Netflix 2018
Skabt af The Duffer Brothers
Medvirkende: Winona Ryder, David Harbour, Sean Astin, Finn Wolfhard, Millie Bobby Brown m.fl.
I denne anden sæson af Netflix’ retro-horrorserie Stranger Things (som har fået titlen Stranger Things 2) begynder vi et års tid efter at sæson 1 sluttede. Vi er nu i 1984, og ting virker normale i den lille by Hawkins, Indiana. Sådan da.
Drengen Will Byers, der i det meste af første sæson var forsvundet i the Upside Down, en uhyggelig vrangside af Hawkins, og blev erklæret død, er begyndt i skolen igen, men bliver undgået af de fleste og kaldt ’zombie boy’. Hans mor Joyce (Winona Ryder) har fået en ny kæreste, spillet af Sean Astin (Sam fra Ringenes herre-filmene), og en ny, sej, rødhåret pige, Max, er startet i klassen. Den mystiske pige Eleven bor skjult ude i skoven sammen med politimanden Jim Hopper, uden at nogen andre ved det. Mikes kønne storesøster Nancy er tilbage med kæresten Steve selvom der var begyndende amoriner mellem hende og Wills storebror Jonathan i slutningen af første sæson.
Will er ikke helt fri af the Upside Down. Han får livagtige, uhyggelige syner af vrangsiden, hvor et gigantisk, edderkoppeagtigt skyggevæsen tårner op over byen. Måske er det bare en form for posttraumatisk stress, men måske er det noget mere? For samtidig begynder marker med afgrøder uforklarligt at rådne uden for byen.
Det bliver begyndelsen på en række uhyggelige hændelser, men selvom der ikke bliver sparet på effekterne, er denne anden sæson ikke helt så uhyggelig som den første. De første afsnit er faktisk mere humoristiske end skræmmende. Selvom uhyggen tager mere fart efterhånden, er fokus mere på action end på den knugende uhygge. Forholdet mellem første og anden sæson kan godt sammenlignes med forholdet med den første Alien-film fra 1979 og den mere actionprægede fortsættelse Aliens fra 1986. Ligesom med de to film gør det ikke nødvendigvis den ene sæson dårligere end den anden.
Ligesom i første sæson fornemmer man inspirationen fra Steven Speilbergs klassiske 80’er-film såsom E.T. og The Goonies – med en god bid Poltergeist iblandet. Hovedtemaet er sammenholdet mellem børn mod alt fra mobning til Lovecraft-agtig horror. De unge skuespillere gør det rigtig godt, og jeg regner med at flere af dem får gode karrierer, også når de bliver voksne.
Der er blevet annonceret en tredje sæson. Den ser jeg frem til.
Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr. 55
