null
Avengers: Endgame
Film, Marvel/Disney 2019, 181 min.
Medvirkende: Robert Downey Jr., Chris Evans, Chris Hemsworth, Scarlett Johansson, Mark Ruffalo, Karen Gillan, Brie Larson, Josh Brolin m.fl.
Instruktion: Joe og Anthony Russo.
Efter elleve år kom så omsider slutningen på den lange historie om Iron Man, Thor, Captain America og alle de andre helte som Marvel koblede på historien undervejs. I den foregående film havde den gennemgående skurk Thanos haft held til at gennemføre sin plan, og alt håb synes ude. Vi kommer ind i historien relativt kort tid efter, og ser de forhutlede, overlevende helte samle sig for at lave et desperat modangreb. De får forstærkning af Captain Marvel, som ikke var med i den foregående film. Det lykkedes dem faktisk, med hjælp fra Thanos datter Nebula, at opspore Thanos. Men Thanos har et trick oppe i handsken, så modangrebet fører ikke til noget.
Vi springer da nogle år frem i den triste verden hvor Thanos har udslettet halvdelen af alt højerestående liv. På en eller anden måde dukker Ant-Man, som var formodet omkommet som en af de 50 procent, op igen. Og han har en plan om hvordan de får genoplivet dem som Thanos myrdede. Det går lidt langsomt for ham at få de andre superhelte med på planen. Men Black Widow og Captain America har aldrig rigtig givet op, og snart får de selskab af Hulk, Iron Man, Thor, Nebula, Hawkeye, Rocket Racoon og James Rhodes/War Machine. Med en form for undskyldning til publikum kalder de planen for et ”heist”, efter den veletablerede filmgenre, hvor en mesterforbryder samler sig en bande for at udføre et kompliceret kup, der involverer en masse delplaner.
Da heltene har forberedt sig så godt de kan, går de i gang med ”kuppet”. Herunder får vi repeteret en masse af de ting der er sket i de foregående film. Jeg tror ikke det er en gigantisk spoiler at sige at det kan lade sig gøre fordi kuppet foregår ved hjælp af en tidsmaskine. Men som det er vanligt i ”heist”-film går der naturligvis ting galt, og planen må ændres undervejs. På et tidspunkt ser den endelig ud til at være lykkedes. Men så dukker Thanos op igen!
Thanos er mindst lige så ond og voldelig i denne del af filmen som i den foregående film. Heldigvis får vores helte forstærkninger undervejs i dette kæmpe slagsmål mellem heltene og deres allierede på den ene side, og Thanos og hans overjordiske tropper på den anden side. Præcis hvordan det hele ender, vil jeg ikke afsløre af hensyn til dem som evt. ikke har set filmen, men vi får passende afslutninger på både Thanos´ historie og mange af heltenes historier, så det bliver nogenlunde klart hvem af heltene som her har haft deres sidste optræden (i hvert fald med den oprindelige skuespiller), og hvilke som Marvel pønser på at lave nye historier med.
Som afslutning på hele serien af film, kan man ikke forlange ret meget mere af Endgame. Ligesom det skete med Civil War, er det her lykkedes at gøre tegneseriernes historie om Thanos og handsken til noget der mere ligner ægte fantasy end en teenagers uredigerede magtfantasier. Faktisk mere her i Endgame end i forgængeren Infinity War, hvor vores superhelte i høj grad dansede rundt efter det plot som Thanos, dvs. Marvel, havde lagt. Som film betragtet lider den dog noget under at skulle have det hele med. Men i modsætning til forgængeren er der mere plads til de enkelte helte, simpelthen fordi der blev tyndet grundigt ud i dem af Thanos. Det er især en styrke i starten af filmen, hvor Robert Downeys Iron Man som sædvanligt får en god del af scenerne, men hvor der også er gjort plads til at vi kan se mere til blandt andre Captain America, Black Widow og Hawkeye. Også Hulk og Nebula fungerer godt, mens Ant-Man virker lidt starstruck.
Det ændrer sig dog noget i ”heist”-delen af filmen, hvor vi skal rundt og lave afslutninger og nostalgiske gensyn med meget af det som er gået forud. Jeg fandt det lidt langtrukkent, men på den anden side, hvis man mange år fra nu vil mindes hele filmserien, kan man næsten nøjes med at se Endgame og blive mindet om mange af de bedste ting fra serien. I den tredje akt, hvor Thanos slår tilbage, er der stort set ikke tid til andet end kæmpeslagsmålet, som jeg desværre også fandt lidt kedeligt, på trods af de sikkert meget dyre effekter. Men slutningen på slagsmålet er meget bevægende, og ret perfekt. I stedet for at vi skal sidde og kigge rulletekster, mens vi venter på filmens afsluttende scener, får vi dem denne gang i selve filmen. Det er en fin måde at slutte på.
En sidste lille klage: Captain Marvel er på en eller anden måde blevet til et arrogant og bedrevidende kvindeligt svar på Stephen Seagal, og Thor er i mange af scenerne blevet til en alkoholiseret pauseklovn. Det klæder ikke nogen af dem. Det første skyldes nok at Endgame blev optaget før Captain Marvel-filmen, så Brie Larson havde ikke nået at få styr på rollen. Beslutningen om at inkludere Captain Marvel blev formentlig også taget så sent, at hun ikke kunne integreres særlig godt i filmens manuskript. Men ellers er Endgame klart en af de mest vellykkede Marvel-film, og kan absout anbefales.
Anmeldt af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet nr. 56
