Solo: A Star Wars Story

Solo: A Star Wars Story
Film, USA 2018, 135 min.
Instr.: Ron Howard
Medv.: Alden Ehrenreich, Emilia Clarke, Donald Glover, Paul Bettany, m.fl.

Da vi ikke fik anmeldt den seneste Star Wars-film her i bladet da den kom for et halvt år siden, kan vi passende anmelde Solo nu hvor filmen er udkommet på disc. Det er en film som er blevet beskrevet som Star Wars-seriens første flop. Den indspillede kun lidt over 100 millioner dollars i premiere-weekenden, og ergo har mange kommentatorer udhængt den som dårlig. Sådan tænker man jo i USA; kvalitet er lig med indtjening, og et kommercielt flop er lig med en dårlig film. Well, der kan nu også være andre faktorer involveret end filmens kvalitet. Dels siges det at filmen fejlede fordi den kom kort efter en tre-fire andre store blockbusters, og den gennemsnitlige amerikanske biografgænger går kun i biffen ca. 5 gange om året, så måske havde mange simpelthen ikke råd til en billet! Det er dog muligt at pege på en mere vægtig grund til at indtjeningen udeblev: at den forrige Star Wars-film, The Last Jedi, fremmedgjorde halvdelen af alle Star Wars-fans, som derefter ikke gad gå til premieren på den næste film i franchisen. Endnu en faktor der beseglede filmens skæbne var at den skulle indspille rigtig mange penge for at tjene sig selv hjem; den blev nemlig 70% genindspillet af en ny instruktør efter den første version blev anset for alt for dårlig, og dermed kostede filmen næsten det dobbelte at lave i forhold til dens oprindelige budget. Så der var ligesom lagt i kakkelovnen til at Solo meget nemt kunne gå hen og blive en fuser.

Jeg så filmen i biografen da den kom, og har nu genset den på Blu-ray. Første gang syntes jeg egentlig det var en ganske hæderlig film. Ikke voldsomt god, men heller ikke specielt dårlig. 7 stjerner ud af 10 gav jeg den. Produktionsværdierne er jo flotte, hvilket da tæller for noget, og alle de tre centrale skuespillere – Alden Ehrenreich som Han Solo, Emilia Clarke som Qi’Ra og Donald Glover som Lando Calrissian – er karismatiske og velspillende; de er faktisk det bedste ved filmen. Jeg syntes også at slutningen på filmen fungerede fint; Qi’Ra bliver en ledende skikkelse i forbryderorganisationen Crimson Dawn, og etablerer et godt potentiale for en fortsættelse. Der kommer sikkert ikke en Solo-film nr. 2, men, Qi’Ras historie kunne jo sagtens fortsætte i en Lando Calrissian-film, eller for den sags skyld i en Boba Fett eller Ben Kenobi-film, hvis der stadig var planer om sådanne, hvad der vist desværre ikke er.

Efter Blu-ray-gensynet med Solo er jeg dog decideret uimponeret over filmen, og har nedsat min karakter fra et 7-tal til et 6-tal. Udover den ovenfor omtalte håndfuld ting, fejler filmen på alle andre punkter. Historien er rodet og mangler både world-building, fremdrift og stemning. Den skal reelt bare “go through the motions” hvad angår de ting vi allerede ved om Han Solo, samt besvare et par af de ting, vi ikke ved: filmen etablerer hvordan han fik sit efternavn, introducerer ham til Chewie, etablerer en mentor-figur (Beckett) som Han baserer hele sin stil på, viser ham gennemføre the Kessel Run og vinde Tusindårsfalken fra Lando i kortspil – nåja, og så lige som ekstranummer ende med at financiere stiftelsen af Oprørsalliancen! Plottet er alt for proppet, og det hele går alt, alt for hurtigt, og er slet ikke skildret på en nuanceret, følelsesfuld, tilfredsstillende eller mindeværdig måde. Filmen er ganske enkelt ikke sej, og historien er ikke god. Den indeholder også alt for mange call-backs til de tidligere film: Dryden Vos’ yacht er fuldstændig ligesom Jabbas i Return of the Jedi; den er blot vertikal i stedet for horisontal. Introduktionen til Chewie er ligesom da Luke blev smidt ned til rancoren. De møder et kæmpe-monster i rummet ligesom ormen på asteroiden i Empire Strikes Back, etc., etc. Der bliver ikke præsenteret noget nyt (udover en råbende ideologi om at droider skal emanciperes, som passer aldeles elendigt ind i de gamle films univers). Der er ingen virkelig spændende nye figurer, aliens, planeter eller rumskibstyper; vi har igen at gøre med en omgang tynd fan-fiktion, ligesom i The Force Awakens. Pokkers ærgerligt, men Solo fortjener faktisk sin status som værende et flop. Meget mere er der ikke at sige om den sag.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr. 56

Dette indlæg blev udgivet i Film og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *