Vandringer i Mørke
Novellesamling af Nikolaj Højberg
Forlaget DarkLights 2009, 192 s.
I Himmelskibet nr. 20 stiftede vi bekendtskab med Nikolaj Højbergs skrivestil i novellen ”Sov, lille ven”. Skal man sætte en genrebetegnelse på såvel novellen i Himmelskibet nr. 20 samt på novellerne i hans novellesamling Vandringer i mørke, så vil det være mest passende af placerer dem i genren New Weird. Det er en genre som bl.a. Clive Barker hører under. Det der ligger i Weird-traditionen, er at det ikke er direkte horror-fortællinger, selvom horror klart er et element. Historien beskæftiger sig derimod med det specielle, med verdener der minder meget om vores, men hvor der er noget mærkeligt og forstyrrende der gør at den alligevel afviger. I bund og grund, der er noget ”weird” på færde. Ang. New Weird vil jeg henvise til Knud Larns anmeldelse af bogen The New Weird i Himmelskibet nr. 18.
Den første novelle i Vandringer i mørke er ”Jeg er så tørstig”. Den handler om to mænd fra Dansk Geo-Undersøgelser der er ude og lave forureningsundersøgelsesboringer på en gammel tankstation-grund. I undergrunden finder de en blodlignende, ukendt væske. Da de undersøger de forladte bygninger nærmere, finder de ud af at der måske ikke er nogen mennesker til stede, men der er en tilstedeværelse der alligevel gør at der er liv i de gamle forfaldne bygninger. Dette er en novelle som på flere punkter minder om de noveller som ovennævnte Clive Barker skrev til hans Books of Blood.
”Rapporten om Bent” er en science fiction spøgelseshistorie. En aften i sin bil oplever Bent noget han bedst kan beskrive som en UFO-oplevelse. Han bliver kort derefter kontaktet af folk fra militæret der beder ham om ikke at fortælle nogen om hans oplevelser. Det viser sig dog hurtigt at de personer der opsøger ham, i mere end en forstand ikke er af denne verden.
”Miss Hyde og Jesus” er nok den mærkeligste af historierne. En lejemorder kommer efter et udført job til at hænge på en kvinde der tror hun er Jesus, eller er det blot ham der tror hun er det?
”Matcha til Tanaka san” er umiddelbart en historie om tabt kærlighed. Tanaka og Akiro er brøde, men der er ikke meget kærlighed imellem de to. Derimod elsker Tanaka Akiros hustru. For at få hende, vælger han dog ikke at slå Akiro ihjel, han vælger derimod at begå rituelt selvmord, som så giver ham muligheden for at overtage Akiros krop, liv og hustru. Dette betyder dog at han må smide Akiros sjæl væk. De munke som gav Tanaka lærdommen om ritualet, gav ham dog også en advarsel, og sådanne skal man aldrig overhøre…
I ”Den akademiske virkelighed” smelter den akademiske verden lidt for meget sammen med vor normale verden for hovedpersonen Adrian.
”Pink” er farven på det der falder fra himmelen. Eller rettere, det er dét alle der oplever dette fænomen, bliver ved med at gentage. Hvad det egentligt er, hvorfor det falder, og hvorfor folk bliver sindssyge af at opleve det, er noget af det der farer igennem hovedet på helten, alt imens han prøver at få fat på sin kæreste.
I ”Johnnys valg” er et røveri gået helt galt, og Laila er nu ved at dø i Johnnys arme. Igennem hans kontakter får han fat i lægen Grandfeld, en læge der er ude på at redde liv, men ikke nødvendigvis Johnny og Lailas, og ikke nødvendigvis ved normale medicinske metoder.
”Elvis har forladt bygningen!” Denne novelle er den eneste der ikke indeholder overnaturlige elementer. Verden er dog alligevel ikke helt som man normalt oplever den, her er det journalisterne der skaber den.
Samlingen kan godt virke noget ujævn, da der er meget stor forskel på novellerne. Her tænker jeg ikke kun på novellernes emner, men også på kvaliteten af dem. Der er dog ingen tvivl om at de gode af novellerne langt opvejer de svagere. Det er ikke bogen selv der betegner sig som New Weird, det er min label til den. Bogen selv beskriver sig som en vandring gennem gysets mørke landskab, en vandretur som jeg vil anbefale folk at tage.
På Nikolaj Højbergs hjemmeside (www.ildsjaelen.dk) kan man læse at den næste novellesamling er på vej, noget jeg vil glæde mig til, og jeg håber også vi får mere at læse fra ham i Himmelskibet.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.21
