Shazam!
Superheltefilm, 132 min.
Instruktør: David F. Sandberg
Med: Zachary Levi, Mark Strong, Asher Angel m.fl.
Warner Bros., 2019
Kan ses på Netflix
Filmene med superhelte fra DC-universet er ikke blevet så populære som Marvel-filmene, måske fordi de generelt er ret mørke og dystre. Måske derfor besluttede Warner at ryste posen med denne film, der er baseret på den gamle tegneserie Captain Marvel.
“Jamen, er Captain Marvel ikke en kvinde, og har Mavel ikke lige lavet en film om hende?” hører jeg dig spørge. Og jo, begge dele er rigtigt – det er bare ikke hele sandheden.
Den første egentlige superhelt, Superman, debuterede hos DC Comics i 1938 og blev straks en enorm succes. Det fik konkurrenten Fawcett Comics til i 1940 at lave deres egen superhelt, Captain Marvel, der havde visse ligheder med Superman (begge kan flyve og er superstærke og næsten usårlige, og begge havde delvist røde kostumer med kapper). Da Captain Marvel hurtigt blev mere populær end Superman, lagde DC sag an mod Fawcett for copyright-brud. De juridiske tovtrækkerier varede mere end ti år, og da Captain Marvel-bladet solgte dårligere i takt med at superhelte blev mindre populære, valgte Fawcett i 1953 at indgå et forlig, hvor de betalte DC $400.000 og stoppede udgivelsen af Captain Marvel-bladene. Efter at ingen historier med Captain Marvel var udkommet i 10 år, ophørte trademarket på navnet, og Marvel Comics greb i 1967 chancen og skabte deres egen, helt anderledes Captain Marvel. Den oprindelige Marvel-udgave, Kree-manden Mar-vell, døde, og siden har mindst tre andre Marvel-helte heddet Captain Marvel, senest Carol Danvers, som vi har set i MCU-filmen Captain Marvel.
For at gøre alting mere kompliceret, valgte DC Comics i 1972 at udgive serier med den oprindelige Captain Marvel på licens fra Fawcett og købte siden alle rettighederne og gjorde figuren til en del af DC-universet. Men eftersom Marvel Comics i mellemtiden havde erhvervet trademark på navnet, måtte DC kalde deres blad for Shazam! efter det magiske ord, som drengen Billy Batson fremsagde for at blive til den voksne superhelt Captain Marvel – som figuren stadig hed i bladet – og tilbage igen. For få år siden valgte DC så at omdøbe figuren til Shazam (som egentlig var navnet på den troldmand som havde givet Billy Batson evnerne). Det virker en smule besværligt for den kære superhelt, som ikke længere kan præsentere sig selv uden at blive til en lille dreng, og man kan undre sig over at forlaget ikke i stedet valgte navnet Captain Thunder, som en alternativ udgave havde heddet i et enkelt nummer af Superman. Hvorom alting er, hedder helten i den nye film fra Warner Bros. altså Shazam i stedet for Captain Marvel.
Filmen begynder i 1974, hvor drengen Thaddeus Sivana får foretræde for troldmanden Shazam for at blive testet om han er værdig til at få superhelteevner. Han fejler testen fordi han bliver fristet af de kræfter som nogle inkarnationer af de Syv Dødssynder tilbyder ham i stedet og bliver sendt bort, men han sværger at vende tilbage og tilrane sig de evner, han mener han har ret til.
Årene går, og Shazam tester et større antal mennesker, men ingen er rene nok i sjælen til at han vil give dem evnerne … indtil nutiden, hvor en nu voksen Sivana (Mark Strong) finder en måde til at vende tilbage, få evnerne fra Dødssynderne og efterlade Shazam døende.
Shazam har nu kun én sidste chance for at give et godt menneske superhelteevnerne, og det bliver Billy Batson (Asher Angel). Det er måske ikke det mest oplagte valg, for den unge, forældreløse Billy (nyligt anbragt i en større plejefamilie) er en småkriminel og ret egoistisk enspænder, og da han bliver til superhelten Shazam (i skikkelse af Zachary Levy), bruger han til at begynde med kun evnerne til sjov og ballade og til at tjene penge med, og da han bliver konfronteret af en superstærk Sivana, vil han allerhelst bare stikke af. Men da Sivana tager hans nye plejesøskende som gidsler, tager han sig alligevel sammen og tager kampen op. Hvor filmen i starten er temmelig fjollet (fx når Billy og hans plejebror Freddy tester hvilke superevner han besidder), bliver den altså mere alvorlig mod slutningen, uden dog at blive så mørk som de fleste andre, nyere DC-film.
Alt i alt er Shazam! ikke nogen storfilm, men den er et udmærket stykke familieunderholdning, samtidig med at der er nok nørd-referencer til at voksne superheltefans også føler sig underholdt. Ligesom Superman i tegneserierne fik følgeskab af Superboy og Supergirl, fik tegneseriens Captain Marvel følgeskab af teenagerne Mary Marvel og Captain Marvel, Jr., og filmen har referencer til disse figurer og til diverse klassiske skurke, og den talende tiger Mister Tawny får også en diskret næsten-cameo. Men alle film kan ikke være storfilm, og Shazam! er fin til en hyggelig aften i sofaen, hvor man bare trænger til let og uforpligtende underholdning. En fortsættelse er allerede på vej, hvor Dwayne Johnson skal spille Black Adam, det mørke modstykke til Captain Marvel – undskyld, Shazam. Om Warner kan stå for fristelsen til at gøre denne film mere mørk og dyster end den første, vil tiden vise.
Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr. 59