RWBY
Amerikansk anime-serie
Skabt af Monty Oum
Rooster Teeth, 2012+
Nogle tv-serier skal man se mere end en sæson af før man rigtig kan bedømme om de er gode. Det er i allerhøjeste grad tilfældet for den amerikanske tegnefilmserie i anime-stil, RWBY, og hvis det ikke var for seriens ret høje IMDb-rating (8.0 i skrivende stund), havde jeg nok stået af ret hurtigt. Serien starter nemlig med at være temmelig pjattet og dårligt tegnet, men det ændrer sig, og fra midten af sæson 2 (kaldet ‘volume 2’) bliver historien meget bedre, og fra sæson 3 (af til nu 7) får tegningerne også et vældigt løft.
Serien blev skabt i 2012 af Monty Oum, der tidligere havde arbejdet på Rooster Teeths web-anime-serie Red vs. Blue (som er baseret på computerspillet Halo). Han udviklede en metode til at få 3D-animation til at ligne traditionel 2D-anime, så han kunne få det klassiske tegnefilm-look samtidig med de muligheder som 3D-animation giver for zoom og bevægelig kameravinkel. Rooster Teeth gav ham lov til at teste metoden på en nye serie, som Oum også selv skrev og instruerede, og det blev så til RWBY.
Oum nåede desværre kun at skrive tre sæsoner og instruere to, før han døde i 2015 af en ekstrem allergisk reaktion, kun 33 år gammel. Serien fortsatte så med andre forfattere og instruktører, og til nu er der kommet 7 sæsoner (eller ‘volumes’), der kan ses som webserie på Rooster Teeths hjemmeside. Jeg så den selv på Amazon Prime Video, hvor sæsonerne er blevet samlet til lange film á ca. 3 timer (med engelsk tale og undertekster).
RWBY foregår i en verden, der blander fantasy og science fiction. Avanceret teknologi eksisterer side om side med fabelvæsener og noget der ligner magi, selvom egentlig magi, får vi at vide, ikke eksisterer. I stedet findes nogle energikrystaller af forskellige farver, der kan bruges til at drive teknologi såvel som individers medfødte talenter; en slags superevner, der ofte kanaliseres via specialbyggede våben.
Denne verden, kaldet Remnant, bliver hjemsøgt af ondskabsfulde væsener kaldet ‘Creatures of Grimm’. Til at bekæmpe disse, træner særligt talentfulde unge mennesker på akademier, hvor de udvikler deres talenter og lærer at kæmpe mod Grimm. På akademierne bliver eleverne efter en udvælgelse samlet i grupper på fire, og det er gruppen RWBY (udtalt ‘ruby’), som vi især følger. Navnet er dannet af medlemmernes forbogstaver: Ruby, Weiss, Blake og Yang. Visuelt blive disse fire piger repræsenteret med hver sin farve, som deler deres forbogstav: red, white, black, yellow, og deres talenter relaterer sig også i en vis grad til disse farver (Weiss kan fx skabe kraftfelter m.m. af form som snekrystaller). RWBY er nært knyttet til gruppen JNPR (‘juniper’) med medlemmerne Jaune, Nora, Pyrrha og Ren, mens andre grupper er konkurrenter eller ligefrem fjendtligt indstillet – ikke ulig konflikterne mellem de forskellige ‘huse’ på troldmandsskolen Hogwarts fra Harry Potter. I lighed med Harry Potter er det heller ikke ufarligt at gå på skolen, men hovedpersonerne er ikke børn, men unge mennesker, der specifikt bliver trænet til at kæmpe mod monstre, så det er ikke så underligt.
Der sker mystiske ting i og omkring Beacon Academy, og der tegner sig efterhånden konturerne af et stort anlagt komplot for at sætte akademierne i miskredit for derved at svække Remnants riger mod et koordineret angreb fra Grimm og de folk, der har allieret sig med dem. Rigerne bliver også spillet ud mod hinanden ved at puste til fordomme og gammel rivalisering, og RWBY finder sig efterhånden placeret i en central rolle i kampen mod de onde, blandt andet i kraft af de fire pigers fortid, som vi får løftet sløret for igennem sæsonerne. Efterhånden bliver sløret også løftet for baggrunden for Grimm og hovedspillerne på begge sider af konflikten, og det er en baggrund der på bedste fantasy-vis strækker sig tilbage til for længst glemte tider da guderne stadig havde deres gang på jorden. Men nu er guderne væk, og der er kun mennesker tilbage til at bekæmpe de mægtige onde kræfter…
Som nævnt kan man godt blive afskrækket af de dårlige tegninger og fjolleriet i de første to sæsoner, men jeg synes at man bliver belønnet for sin tålmodighed hvis man holder ud. Der er godt nok ikke tale om det allermest originale fantasy, men historien er spændende og hovedpersonerne engagerende, og grafisk set bliver serien flottere for hver sæson. Jeg følte mig i hvert fald godt underholdt af RWBY da jeg så den og vil se videre efterhånden som de næste sæsoner kommer på Amazon Prime Video eller en anden streamingtjeneste, jeg gider abonnere på.
Der er lavet en spinoff-serie, RWBY Chibi, som også kan ses på Amazon Prime Video, med korte, fjollede historier med ‘chibi’-udgaver (små, nuttede versioner) af hovedpersonerne – men den gad jeg til gengæld kun se et par ultrakorte afsnit af før jeg blev nødt til at slukke tv’et og rette mine tæer ud. Det er muligt at nogle vil finde den morsom, men jeg gjorde det ikke.
Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr. 59
