Lene Kaaberbøl: Skyggeporten

Skyggeporten
Roman, Af Lene Kaaberbøl
Phabel 2006.

Den stumme pige der mobbes i skolen af en der hedder Ivan og hans bande, indvandrerdrengen der har store problemer derhjemme, men kommer pigen til hjælp. Så er der langt op til masseproduceret socialrealisme for unge. Den slags bøger jeg gik i en stor bue udenom, da jeg var i den alder hvor man læste den slags. Men så: Pigen Anna er godt nok stum, men ingen ved rigtig hvorfor. Hendes mor er forsvundet, men ingen ved rigtig hvorhen. Og så begynder Anna at høre mystiske stemmer. Lag på lag bliver der lagt mysterier oven på den tilsyneladende normale verden, indtil vi til sidst opdager skyggeporten, der fører os til en helt anden verden. Her møder vi Hero, Madam Ene, den onde Skyggedronning, samt mange andre af både gode og onde væsener. Anna og hendes forsvundne mor passer selvfølgelig ind i den historie, men hvordan det hele hænger sammen, synes jeg ikke jeg vil afsløre her. Men sammen hænger det — plottet er rigtig godt skruet sammen. Også de fantastiske væsener er originale og velfungerende. En anden ting jeg vil fremhæve, er Kaaberbøls løsning på to af de klassiske problemer i fantasy: For det første at helten pludselig er den eneste der kan redde verden, på trods af at der er mange kompetente personer i historien. Det er der en overordentlig god forklaring på. For det andet at heltens handlinger til en vis grad er styret af hvordan plottet skal udvikle sig — som vi kender det helt tilbage fra de græske tragedier er der visse beslutninger som helten må tage, uanset hvor svære de måtte være. Den slags hæmninger lider Anna på ingen måde under! Alt i alt en overordentlig velskrevet fantasyroman med børn og unge som målgruppe, men som sagtens kan læses af andre der kan lide gode historier og interessante fantasyverdener. Eneste minus er at handlingen i starten er ved at komme lidt vel tæt på kliché, og at den virker en smule forceret i slutningen — selv om jeg til enhver tid fortrækker korte bøger, er der visse scener som måske skulle havde været lidt længere.

Anmeldt af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet nr.12

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Fantasy, Roman og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.