Dennis Gade Kofod: Brøndtjætten

Brøndtjætten
Roman, Af Dennis Gade Kofod
Rosinante 2006.

Brøndtjætte? Hvad hulen er en brøndtjætte? Det er ikke så let at svare på. Hvis man læser ca. 1/3 ind i denne bog, støder man på ordet for første gang. Men ikke meget forklaring. Den kommer først senere. Først når vi har lært Mogens rigtig at kende, får vi en forklaring på hvad der skete dengang han var teenager og mødte heksen nede i brønden. Og hvorfor skulle man så læse gennem alt det, når man bare kan læse anmeldelsen her, og få svaret på det hele? Ja, det er selvfølgelig fordi at bogen slet ikke handler om Brøndtjætten, som for det meste bare er en metafor for noget som bogen også handler om, på nær det korte møde Mogens måske havde med hende.

Mogens er en meget gammel mand, med et langt liv bag sig, og på en eller anden måde lykkes det Dennis at få gjort ham ekstremt levende. (Om hemmeligheden bag det — se interviewet andetsteds i bladet.) At jeg så skriver om bogen her i et blad om fantastik, skyldes at en stor del af Mogens’ liv er præget af de underjordiske. Disse væsner er en slags bornholmske trolde (ikke nisser!) der bor i deres høj og har et til tider lidt anstrengt forhold til menneskene. Parallelt med historien om Mogens får vi så sagnet om Bonnavedde, en mand som havde en havfrue til mor, og som ledede nogle drabelige slag mellem mennesker og de underjordiske. Det bekymrer Mogens at ingen kan overtage hans gård, men også at han har et uafklaret forhold til de underjordiske. De to temaer mødes da den unge ph.d. studerende Henrik kommer til Bornholm for at studere de underjordiske, som han påstår at tro på, og Mogens da ser en chance for både at få hjælp til at blive klogere på hvad de underjordiske vil, og også ser en chance for at få sit yndlingsoldebarn afsat til en med det rette sindelag, der vil kunne drive gården videre. Der er så lagt op til en slutning, som jeg ikke vil røbe her. Og hvad Brøndtjætten er metafor for? Læs bogen, for pokker, dovne hunde! Den er god, og så er det en behagelig afveksling for den fantasy de fleste læsere af bladet her er vant til.

Anmeldt af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet nr.12

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Roman og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.