SISU
Film, Finland 2022, 91 min.
Instr.: Jalmari Helander
Med: Jorma Tommila, Aksel Hennie, Jack Doolan, m.fl.
Så er der en ny film i kassen hos finske Jalmari Helander; mest kendt for jule-fantasy-horror-filmen Rare Exports fra 2010. Og er du fan af de lidt mere vilde og outrerede ”voldsfilm”, skal du selvfølgelig også se Sisu!
Sisu er en finsk historisk action-film, som både er sammenbidt og sjov. Den placerer handlingen – og seeren – i det barske, øde terræn højt oppe i det nordlige Finland, hvor en gammel guldgraver bliver jaget af ondskabsfulde nazistiske soldater lige omkring slutningen på Anden Verdenskrig. Guldgraveren må tage alle ressourcer i brug for at beskytte sine kostbare ejendele, og det udvikler sig til både blod og skyderi i lange baner. Det er campy og over-the-top, men når man har set en del af dén slags film, virker det i disse John Wick-tider næsten som en helt normal action-film.
Det er en film af få ord; hovedpersonen, spillet af Jorma Tommila, siger så godt som intet; til gengæld ligner han en aldrende Arnold Schwarzenegger næsten på en prik (se bare filmplakaten!), hvilket absolut er en fordel. Han har et vejrbidt og karakterfuldt ansigt, og en anden anmelder har også beskrevet ham som ”the Punisher from Finland!” Ham ser vi meget gerne mere til. Fortællingen her handler om overlevelse, men også om hævn og stædighed, og den beskriver den voldsomme – og voldelige – vedholdenhed hos en mand, der nægter at lade sine plageånder få et eneste ben til jorden.
Kernetemaet i Sisu ligger i dens udforskning af dette titulære finske begreb om vedholdenhed og modstandsdygtighed over for modgang. Idet filmen begynder, får vi at vide at ”sisu” betyder ”knytnæve” og ”udholdenhed”; altså et svært-oversætteligt begreb om sammenbidt beslutsomhed under udfordrende forhold. Guldgraveren personificerer denne ”sisu”-ånd, og nægter at dø, selv når overmagten og skudsårene (næsten) overvælder ham.
Som sagt er der ikke meget dialog; man sidder måske lidt og savner nogle af de one-liners, der knytter sig til action-genrens klassiske eksempler; ikke mindst fordi denne film indeholder virkelig mange små vink til tidligere action-klassikere: Jagten på den forsvundne skat, Terminator, Rambo-filmene og mange flere. Den har også strukturelle referencer til Nicolas Winding Refn-film som f.eks. Valhalla. Og ja, der er også en hund…
Volds- og actionsekvenserne i ”Sisu” er underholdende – handlinger taler højere end ord! – og vil bestemt tilfredsstille de fleste action-fans, men de kompenserer ikke helt for det lidt tynde plot (hvilket dog også er helt almindeligt i rigtig mange action-film). Jeg syntes ikke at filmen indeholdt noget specielt chokerende eller ubehageligt – hvilket man så selv kan vælge om er godt eller dårligt; for mig er det positivt at den ikke er direkte ulækker. Man kan næsten sige at volden er holdt i en munter tone, så man ikke behøver at tage ret meget af det alvorligt.
Men det forbliver under alle omstændigheder en film, der har bedst af at blive oplevet på det store lærred, hvor både actionscenerne og filmens skildring af den nordfinske naturskønhed kan værdsættes fuldt ud. For filmen bruger selvfølgelig de fantastiske landskaber i Finlands Lapland-region som bagtæppe for hovedpersonens kamp. Den sparsomme cinematografi fanger på elegant vis både den majestætiske og den dystre stemning i landskabet – fra den uberørte natur til krigens ”brændte jord”-taktik. Og den har den styrke, som en god og mindeværdig film skal have: visuelt ligner den ikke nogen anden film, men er sin egen.
Karakter: 6 stjerner ud af 10.
Filmen kommer i de danske biografer d. 11. maj 2023.
Anmeldt af Tue Sørensen
