Djævelens Kvint
Roman af Anne-Marie Vedsø Olesen
Gyldendal 2002, 370 sider
Tredje Ikaros
Roman af Anne-Marie Vedsø Olesen
Gyldendal 2004, 252 sider
Gudernes Tusmørke
Roman af Anne-Marie Vedsø Olesen
Gyldendal 2007, 254 sider
Anne-Marie Vedsø Olesen var i 2005 gæst på Fantasticon hvor hun præsenterede sin serie om den ægyptiske kaosgud Seth. Dengang var kun de to første bind udkommet; Djævelsens kvint og Tredje Ikaros. Et par år senere udkom tredje og sidste bind i serien; Gudernes tusmørke.
Djævelens Kvint
Nattevagten går sin natlige runde på museet, hvor alt ånder fred, indtil han når til den ægyptiske udstilling. Næste morgen findes han død, og ved ham ligger en smadret Osiris, mens montren til Seth-statuen er smadret. Noget er der dog sket med Seth-statuen, den ægyptiske kaosgud er blevet vakt til live inden i den, og via sine kræfter skaber han sig en ny krop, således han kan drage ud og opleve verden som den er nu. Det første han gjorde, da han blev vagt til live, var at ødelægge Osiris-statuen, således den glød af hans bror og fjende, der var blevet vagt til live i den, blev destrueret. Han ville også have ødelagt gnisten af sin søster Isis, men hun når at overføre sin essens til den unge kurator Héloise, som er så smuk at Seth ikke kan få sig til at dræbe hende. I stedet drager Seth ud for at udforske verden og de forlystelser den indeholder. Héloise derimod bliver mere og mere overtaget af Isis og hendes sorg over sin døde bror og ægtemand.
Denne forandring hos Héloise bliver bemærket af hendes ven og måske kommende kæreste Gabriel, som dog er travlt optaget af at udforske en netop nyfundet arie til Mozarts tryllefløjten, en arie der er meget speciel for Mozart, men som han alligevel er overbevist om er skrevet af mesteren selv. Ud over at teksten er en gåde i sig selv der peger i retningen af Frimurerne, så indeholder den også en speciel komposition kaldet djævelens kvint, en yderst effektfuld komposition, som man tidligere betragtede som værende djævelens musik. Gabriel ønsker at gøre denne kvint til emne for sit speciale, han skal dog først skaffe en verificeret udgave af den. Da Héloise forsvinder i Ægypten, drager Gabriel afsted for at finde hende, men finder også sammenhængen imellem Seth og Djævelens Kvint.
Bogen indeholder masser af ægyptisk mystik, hemmelige selskaber og ældgamle ritualer. Bogen virker til at bygge på omfattende research, og selv for folk uden den store kendskab til de ægyptiske myter (som jeg selv), bliver grebet af denne indførelse i myten om Isis og Seth.
Tredje Ikaros
Seth har mødt og forelsket sig i den unge kunster Victoria. Hun er en ung kvinde, hvis sind tiltaler Seth, da hun ikke lader sig påtvinge de normer som Seth også bekæmper. Hun er ved at skabe et Ikaros-maleri, men et hvor Ikaros ikke bliver straffet for at søge det guddommelige. (Ifølge myten smelter Ikaros’ vinger, da han flyver for tæt på solen). Ikarosmyten er flere gange blevet gengivet, bl.a. af den hollandske maler Brueghel. Han malede to næsten identiske udgaver af Ikaros’ fald. På begge ses kun benene af den druknende Ikaros, mens en bonde og en hyrde upåvirket lever deres dagligdag. En af forskellene på malerierne er at der på det ene også er afbilledet Ikaros’ far, der flyvende ser forfærdet ned på sin søns død.
Seth bliver tilbudt at kunne købe en hidtidigt ukendt tredje udgave af maleriet, hvilket han vil slå til på, da han vil forære maleriet til Victoria. Han er dog ikke den eneste der er interesseret i maleriet, også det hemmelige selskab Trismegistoen er interesseret, da dette er et væsentligt stykke kunsthistorie. Selskabet er ellers travlt optaget af det barn som Héloise netop har født. Barnet er udset til at skulle være en genfødt Horus, Seths banemand. Det er dog ikke kun igennem hendes barn at Héloise og Seths skæbner er forbundet, da det viser sig at Victoria er Héloises søster.
Gudernes Tusmørke
Der er nu gået 17 år siden Seth vendte tilbage til jorden. Horus er nu blevet 16 år og har igennem hele sit liv blandet sig hver gang Seths kræfter har fået frit spil. Den tid nærmer sig som Horus og Trismegistoen har forberedt sig på, den tid hvor Seth skal bekæmpes og sendes tilbage. Seth selv tænker ikke synderligt over denne forestående kamp, men har travlt med at nyde livet på sit slot ved Rhinen. Han er blevet fascineret af dirigenten Martin Seeber og har inviteret denne til at bo hos sig, et ophold Martin bruger til at udleve sine seksuelle drømme og fantasier med den skønne Sophie, som er en af den flok Seth-kultister der har slået sig ned hos Seth. Seth nyder at se Martin give slip på sine normer og principper, men han kan dog ikke helt vinde ham over, da Martin konstant har dårlig samvittighed over sin utroskab. Samtidig giver Sophies underkastelse til Martin hende problemer. Seth står derfor både overfor kampen mod Horus, men også over kampen for at få menneskene omkring sig til at hengive sig helt til hans lystlære.
Vedsø Olsen er ofte blevet betegnet som den danske Anne Rice, en sammenligning som egentligt er meget passende. Som Anne Rice gør med sine vampyrer og hekse, så fører Vedsø Olesen sine guder ind i den moderne verden, mens der samtidig skues bagud i historien for et berette om hvordan de kom dertil hvor de er i dag. Bøgerne er levende og spændende skrevet, og den detalje at afsnittene om Seth er skrevet i jeg-person, mens afsnit om andre er skrevet i tredje person, gør at man kommer tæt på Seth, hans tanker og baggrunden for hans handlinger.
I alle bindene spiller kunst en stor rolle, og det berettes at igennem kunst kan mennesker udøve magi, en magi som kan have indflydelse på selv de ældste og guddommelige skabninger. Dette gør også at magien bliver konkret, da den er i form af et maleri eller et musikstykke. Bøgerne er således ikke kun en indførelse i nogle ægyptiske myter, men også en indgang til nogle kunstværker.
Det eneste der kan ærgre mig ved disse bøger, er at jeg havde dem til at stå så længe på hylden inden jeg fik dem læst.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.23
