Malurt
C.P. Taylor
Roman, 341 sider
Fokal, 2006
Doktor Sabian Blake har fået fingre i den mystiske bog Nemorensis. Ud fra studierne af denne bog har han fundet ud af at himmellegemet Malurt vil ramme jorden, noget der vil medføre at London vil blive slettet fra verdenskortet. Blake ser her chancen for at blive berømt, ved at være den første der opdager dette himmellegeme, men han er ikke rigtigt klar over hvordan han bedst udnytter sin viden, for hvordan udnytter man at man ved at mange vil dø? Den mystiske bog bevidner nemlig ikke blot om nedslaget, men har en profeti tilknyttet, om at jorden vil blive rystet i sin grundvold: Malurt … den klare stjerne skal falde fra himlen … og mange vil dø af dens bitterhed. Et forvarsel ses nogle dage i forvejen hvor hele byen gennemrystes, og alle dyr stormer gennem gaderne og angriber de menneske de støder på. Ifølge bogen Nemorensis er dette en kort tilbagevenden til verden som den så ud før den blev skabt, og en ny tid er nu startet. Blake finder dog hurtigt ud af at der er flere der er interesserede i bogen, og den viden den indeholder.
I Blakes hus er Agetta ansat som stuepige. Når hun ser sit snit til det, stjæler hun fra Blake og hans gæster. Dette er noget hun opfordres til af sin far, som selv har sine lyssky forretninger. Han har bl.a. en falden engel i lænker på sit loft, en engel han har tænkt sig at udstille i et freakshow. Agetta får dog andet at tænke på end smårapserier, da hun kontaktes af nogle mystiske folk, der giver hende et brændemærke formet som et øje i hendes hånd. Hun bliver sendt hen til boghandleren Thaddeus og bedt om at skaffe Nemorensis til ham. Hjulpet af englen Tegatus, som hun befrier fra sin faders fangenskab, bliver Agetta kastet ud i kampen for at redde verden fra den kommende ødelæggelse og vanvid som Malurt vil medføre. Det viser sig nemlig at Tegatus ikke er den eneste faldne engel der vandrer i Londons gader, og at det er en af de andre der er skyld i at meteoritten Malurt styrter mod jorden. Alle har dog deres egne dagsordner, og det er svært at vide hvem man kan stole på.
Dette er en fantasy-bog sat i London år 1756. Bogen er fyldt med mystiske budbringere, engle, dæmoner og spøgelser. Malurt er en uafhængig fortsættelse til Skyggemaner (forlaget Per Kofod 2003), men kan sagtens læses selvstændigt
Forfatteren G. P. Taylor er sognepræst i Cloughton ved Yorkshire. Jeg ved ikke om man kan kalde bogen for kristen fantasy, men der er klare kristne referencer, uden at den på noget tidspunkt bliver ”hellig” eller prædikende, så det er bestemt ikke noget der skal afskrække nogen.
Bogen kan virke noget rodet indtil man kommer ordentligt ind i den, da der er mange folk som bliver præsenteret, og da alle som sagt har deres egne dagsordner, kan det godt blive forvirrende. Omvendt så sker der hele tiden noget i handlingen, og den forvirring man selv kan sidde med, passer sikkert også meget godt med Agettas forvirring over det der sker omkring hende. Skulle man få rodet rundt i bogens personer, så findes der en oversigt over persongalleriet på bogens hjemmeside www.hotterthanpotter.dk.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.15
