Computeranimeret tegnefilm,
USA/Japan/Hong Kong 2009, 94 min.
Instr.: David Bowers
Medvrk. (stemmer): Freddie Highmore, Nicolas Cage, Kristen Bell, Donald Sutherland, m.fl.
Den banebrydende japanske tegner Osamu Tezuka (f. 1928, d. 1989) anses generelt for at være manga-stilens pionér, lidt ligesom Jack Kirby var det for amerikanske superhelte-tegneserier i begyndelsen af 1960erne. Tezukas hovedværk var tegneserien Astro Boy, som begyndte at udkomme i 1952, efterfulgt af en tegnefilm-serie i 1963. Den stort anlagte nye computer-animerede Astro Boy-film har været undervejs i adskillige år og har været længe ventet af fans. Den var dog ingen stor succes i de amerikanske biografer. Fans’ene af tegneserien er, som det så ofte sker, opdelt i to lejre; dem som synes filmen ikke er tro nok mod forlægget, og dem som synes at filmen faktisk er en forbedring. Jeg har ikke selv læst tegneserien, men jeg vil tro at der er en del sandhed i begge synspunkter.
Historien foregår i fremtiden. En højteknologisk by, Metro City, har forladt overfladens forurening og elendighed og svæver i ensom majestæt blandt skyerne. Geniet Dr. Tenma har skabt en robot-industri som har gjort livet i byen let og ubesværet for borgerne. Alle har robottjenere som adlyder Asimovs robotlove, og bortset lige fra en paranoid og krigsliderlig præsident er alt luksus og idyl. Nede på jordoverfladen er det hele nærmest blevet til en gigantisk losseplads, bl.a. fordi Metro City smider alt sit gamle, ubrugelige junk (inkl. mere eller mindre udtjente robotter) derned. Vi har altså en klar opdeling af verden i en rig del og en fattig del, hvor den fattige del er ved at gå til i den rige dels affald og overforbrug.
Dr. Tenma har en søn, Toby, som i en ulykke med en ny krigsrobot bliver opløst til atomer. I sin sorg skaber Dr. Tenma en robotudgave af sin søn, komplet med Tobys hukommelse, samt en masse robotiske superevner. Da robotten dog ikke minder tilstrækkelig meget om den originale Toby, bliver den udstødt og ender nede på jordoverfladen, hvor den møder både en gruppe forældreløse børn og en hel del kasserede men stadig funktionelle robotter. Det er dem der giver Toby-robotten dens nye navn: Astro.
Filmens egentlige tema, selvom det behandles lige lovlig komisk og overfladisk, er slaveri og menneskerettigheder. Astro Boy, som den futuristiske udgave af Pinocchio han jo er, er en robot med rigtige følelser, og i forlængelse deraf er det helt givet meningen at de øvrige robotter, som har hver deres personlighed, skal opfattes på samme måde. På jordoverfladen kommer Astro Boy som noget af det første i kontakt med den leninistiske (!) Robot Revolutionary Front, som kæmper (komisk og ineffektivt) for frihed og ligestilling for robotter. Derigennem kommer man til at se Metro Citys robotøkonomi som en meget tydelig slaveøkonomi.
Filmen har store mængder action (og naturligvis adskillige elementer som jeg ikke har plads til at nævne her), kampe mod kæmperobotter og naturligvis et opgør både med den krigsgale præsident og hele problematikken med den rige og den fattige verden. Den er flot animeret (i en mere vestlig end anime-agtig stil) og er på intet tidspunkt kedelig, men heller ikke videre uforudsigelig. Den har ikke helt substans, kant og skarphed nok i historien til at være rigtig god; de fleste elementer er lige lidt for milde og tamme. Detaljerigdommen er f.eks. heller ikke i samme klasse som Miyazakis gyldne standard. Men den er bestemt halvanden times bekendtskab værd, og jeg giver den et ekstra point for dens klare progressive stillingtagen til verdenssituationen.
Karakter: 7 ud af 10.
Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr. 23
