Moon 44
Film, USA 1990, 96 min.
Dir.: Roland Emmerich
Medv.: Michael Paré, Malcolm McDowell, Leon Rippy, Brian Thompson, Lisa Eichhorn og Dean Devlin.
På DVD fra Another World Entertainment
James Cameron har meget at stå til ansvar for. F.eks. at opmuntre Roland Emmerich til at lave film. Moon 44 er et skamløst Aliens rip-off (inkl. elementer fra Rumstation Jupiter), helt ned til specifikke bipersoners tøj- og hårstil. Jeg var i London i sommeren 1990, og der så jeg Moon 44 første gang – jeg var ikke imponeret. Alligevel anskaffede jeg mig senere filmen på VHS, men fik såvidt jeg husker aldrig genset den. Før nu, altså, hvor AWE har været så frække at udsende den på DVD. Malcolm McDowell spiller skurkerollen, og han er det eneste bare halvvejs kompetente aspekt af denne produktion. Plottet i filmen er at en mineplanet bliver angrebet af en konkurrerende rum-virksomhed (ved navn Pyrite), og de bliver derfor nødt til at importere jagerpiloter som kan forsvare mine-planeten. For at spare penge på rigtige piloter, indskiber de imidlertid straffefanger i stedet for og lærer dem det farlige job, som (uvist af hvilke årsager) består i at flyve helikoptere rundt i nogle tågede klippekløfter. De resterende
plotelementer giver endnu mindre mening. Michael Paré spiller en hårdkogt Internal Affairs-fyr som udgiver sig for en af straffefangerne for at afsløre nogle mudrede uregelmæssigheder, som han ikke har fået ret meget at vide om. Den onde Pyrite-virksomhed hører man ikke andet til end nogle korte angrebsscener, hvor det samme shot af et Sulaco-lignende rumskib genbruges en 4-5 gange. Det meste af tiden går med at vise hvor seje straffefangerne er, herunder deres usympatiske sergeant (spillet af Leon Rippy, en slags fattigmands-Michael Ironside, med vrede replikker som ”You’re not funny! I’m funny!”). Og Michael Paré i rollen som en fattigmands-Michael Biehn; tjah, hvad kan man sige om ham? Hans karrieres højdepunkt var den seværdige, men middelmådige The Philadelphia Experiment (1984), og derefter gik det bare ned af bakke. Han var et af de mange ofre for det store ’90er-kvalitetsdrop, især som det udmøntede sig i lavbudgets-sci fi film, ofte straight-to-video. Og det værste er at han stadig laver den slags film i dag; real bottom-of-the-barrel stuff. Uwe Boll har naturligvis taget ham under vingen i de senere år. Men selv han formår næppe at ”undergå” den ulideligt dårlige sci-fi tv-serie ”Starhunter” (2000-2003) som må siges at være Paré’s karrieres definitive bølgedal. Men, anyway, Moon 44 kan kun ses hvis man nyder den som dårlig film og morer sig med at spotte de mange hundrede måder hvorpå den koldt og kynisk har kopieret Aliens.
Karakter: 3 stjerner ud af 10.
Anmeldt af Tue Sørensen i <a href=”http://himmelskibet.dk/himmelskibet-32.shtml”>Himmelskibet nr.32</a>
