Troldjægeren
Film, Norge
Instruktør: André Øvredal
2010, 99 min
Filmen starter med en tekst der fortæller at filmselskabet anonymt har fået tilsendt to harddiske der indeholdt de optagelser der er blevet til denne film. Det fortælles yderligere at det ikke har været muligt at få ægtheden bekræftet, men at alt tyder på at de er ægte (i bedste Blair Witch stil).
Tre universitets studerende er ude for at optage en film om jagten på nogle bjørne der angriber bøndernes dyr. Selvom bjørnen bliver skudt, er der noget mærkeligt med sporene omkring den, og yderligere er der en mystisk jæger som de andre bjørnejægere ikke rigtigt kender til. Han kører i en ramponeret Land Rover med en endnu mere smadret campingvogn på slæb. De unge sætter sig for at finde ud af hvad han er for en type. I starten er han meget afvisende over for dem, men han beslutter sig på et tidspunkt for at indvie dem i hans job. Dette gør han mest fordi han egentligt er ved at være træt af jobbet. Hans profession er Troldjæger.
I Norge lever der trolde i bjergene. Der er forskellige typer af trolde, men fælles for dem er at de er store, dumme og farlige. Jægerens job er at sørge for at jage de trolde der slipper ud af de revirer som de lever i. Han jager dem både for at sikre at de ikke dræber, men er også med til at sikre at offentligheden ikke får besked om at trolde findes. Bjørneangrebene er således dækhistorier for trolde der har været på spil.
For tiden er der mange trolde der har flyttet sig uden for revirerne, og de unge følger jægeren i jagten og i undersøgelserne af hvorfor troldene ikke bliver i deres normale områder.
Filmen gør meget ud af at sandsynliggøre at trolde er en naturlig del af den norske fauna ved at fortælle om de forskellige typer af trolde, men placerer også dem i miljøer der ville være sandsynlige. Troldene er store og dumme som i eventyrene, og der er yderligere eventyrreferencer ved at jægeren bl.a. bruger tre bukke på en bro som lokkemad.
Filmen er opfindsom, spændende, humoristisk (uden at være en komedie) og den dokumentariske stil fungerer rigtigt godt i den. Effekterne er rigtigt godt lavet, og troldene er som man ville kunne forstille sig at ældgamle dumme skabninger der lever i skoven og jordhuller vil se ud.
Når jeg ser en norsk film som denne, kan det ikke andet end ærgre mig at dansk film ikke vil lave en film som denne. En dansk udgave vil være Far til Fire hvor Lille Per leder efter Krøllebølle på Bornholm.
Ærgrelsen over at dansk film ikke ville turde lave et projekt som denne skal på ingen måde gå ud over Troldjægeren, som formår at levendegøre troldene i en spændende film som underholdt mig fra start til slut.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.32
