År 9 efter Loopet
Roman af Peter Adolphsen
Samleren/Rosinante, 2013, 88 sider
En lille begivenhed kan sætte store spor. En solsorts trille rammer en tone der danner en lydbølge, som forplanter sig over hele jorden og skaber en lydtsunami der med lydens hast breder sig over hele jorden. Hos alle menneskers og dyrs ører som rammes starter der en resonans der skaber en fysisk forandring. Alle rammes i et loop hvori de bliver ved med at gentage den handling de havde gang i da de blev ramt af lydbølgen. De er nærmest fanget i en lille tidslomme og har ikke behov for føde eller væske. Ud over at være fanget i loopet, så er der sket den forandring at alle har fået et gennemsnitligt standard- ansigt, og de er nu blevet zombificeret hvor de ikke har nogle tanker. Dyr og insekter er også ramt af loopet, hvilket gør at de planter der er afhængige af disse til bestøvning, nu er ved at være udryddet, eller er holdt op med at sætte frugter.
Der er dog én der er gået fri af loopet. Mark har altid været en gennemsnitlig mand, og har aldrig været noget specielt. Nu er han den sidste mand i verden, mens alle andre er fanget i et loop. Han har ikke helt styr over hvor mange år han har været alene, men han har prøvet at indrette en tilværelse. Han søger føde ved at lede efter konserves der ikke er blevet fordærvet og prøver at få tiden til at gå. Sine seksuelle behov får han stillet ved at benytte sig af at de kvindelige loopere ikke reagerer på at han udnytter deres situation. Han har lavet nogle få studier omkring looperne. Alle mændene har hans ansigt, imens alle kvinder også har et fælles ansigt. Han har forsøgt at skyde og hugge i nogle loopere, og han har fundet ud at at hvis man fjerner en hvis mængde af deres masse, så forvandles de til støv.
Han gør sig ikke længere rigtigt noget håb om at tingene skal ændre sig, men en dag skimter han en helikopter på himmelen, og han tager ud for at finde ud af hvor den er landet og for at finde den som har fløjet den.
Peter Adolphsens lille dystopiske bog er virkeligt velskrevet, og man mærker den opgivenhed som Mark er ramt af. Bogen er ikke den første der beskriver en verden set med den sidste mands øjne, dette har bl.a. Richard Matheson også gjort i I am Legend. Ved at det i Adolphsens historie er en gennemsnitlig mand uden den store viden eller kunnen som er den overlevende, så er man her hensat til en verden hvor der ikke er noget håb for at tingene skal ændre sig. Håbet dukker dog op i form af helikopterens pilot, for her er der en der ikke har opgivet at prøve at rede looperne og verden.
Det er en spændende historie der spænder fra det trøstesløse til det håbefulde, og da den kun er på 88 sider er det svært ikke bare at sætte sig og læse den ud i en kører.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.36
