Jonas Wilmann – Svovlild

SvovlildSvovlild
Roman af Jonas Wilmann
Forlaget KAOS, 2013, 298 sider

Jonas Wilmann har ind til nu udgivet horror-romaner og noveller. Denne gang er det en ungdomsfantasybog han har skrevet, men det er stadig en dyster fortælling han har begået.

De fire dragearter har levet i fred siden tidligere tiders krige. Krigene har efterladt verden gold, øde, og den natur der er ved at komme frem, hærges af sværme af insekter. Det var de hvide drager der satte freds- vilkårene, og kravene var bl.a. at dragerne ikke længere måtte æde kød, da det var vigtigt at de dyr der var tilbage, fik fred til at formere sig således der kunne blive gendannet en fauna.

Esmeree er en hvid drage hvis mage tidligere døde i et de få sammenstød der har været imellem de hvide og røde drager siden krigen. Hun tror på den nye verdensordens regler og på at verden kan bygges op igen. Krigene er dog ved at være så længe siden at de unge drager kun kender til dem fra historierne, mens de dog stadig må leve under de regler der blev fastsat dengang. De røde drager er af ildens element, og de er de af dragerne der har sværest ved at holde sig fra at æde kød. Nauser er træt af at leve efter de hvide dragers ord, og da han efter sin faders død bliver konge over de røde drager, sætter han sig for at frigøre sig fra reglerne. Han har ikke så meget fokus på naturens tilstand, som han har fokus på at han kan se at de røde drager er en skygge af sig selv pga. den manglede indtagelse af kød. Han indleder en krig imod de hvide drager, en krig der bliver blodig og ødelæggende.

I krigens første slag dræber Nauser den ene af Esmerees unger, hvilket gør at hun i afsindig vrede kaster sig ind i en kamp med Nauser. Denne kamp efterlader hende hårdt såret og arret på både sjæl og legeme. Det lykkes hende dog at dræbe Nauser. Der er dog kræfter iblandt de gamle guder der har andre planer, og snart er han tilbage og er en endnu mægtigere fjende.

Historien er den klassiske om det gode imod det onde, og om at det gode skal passe på med ikke at give efter for ”den mørke side” da denne er altopslugende og dræner selv den bedste.

Dette er en verden hvor mennesket aldrig har været til, og det er dragerne der har udviklet sig til den race der har opbygget samfundet. Dragerne er meget menneskelige og mange af de moralske og følelsesmæssige dilemmaer de havner i er meget menneskelige, og historien kunne for så vidt lige så godt være fortalt med mennesker, da der ikke er særligt meget der er specielt ”draget” over historien. Dette gør dog også at den adskiller sig fra så mange andre historier om drager, hvor de gerne fremstilles som i klassisk fantasy og Dungeons and Dragons, hvor det er mægtige magiske dyr der samler skatte. I Svovlild har Willman skabt sine egne drager, og bruger dem til at fortælle en dyster historie om krig, hævn og sorg.

Handlingen er actionfyldt og spændende, og bogen kan bestemt anbefales til fantasy­læserne.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.36
 

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Fantasy, Roman og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *