Kakerlakmennesket
Novellesamling af Mikkel Harris Carlsen
Valeta, 2013
Mikkel Harris Carlsen bør være et velkendt navn for Himmelskibets læsere, da han har været tryk i magasinet flere gange. Lige som de noveller der har været trykt her, så er novellerne i Kakerlakmennesket også mærkelige, skæve, og som han selv beskriver dem, små “grotesker”. Der er historien om det unge par der sammen med deres lille datter flytter ind i en ny lejlighed. Det viser sig dog at den tidligere beboer ikke er flyttet ud, men nu bor under datterens seng. Parret beslutter sig for at han gerne må blive boende så længe han ikke generer dem. Her bliver han så til han vokser sammen med sengen.
Der er manden der fornemmer at hans kvinde ikke har lyst til ham mere, og da han følger efter hende, ender han i en krypt hvor han gemmer sig i mumiens sakrofag, for på den måde at få hendes opmærksomhed igen.
Min favorit er “Grimoire”, som er fortællingen om manden der finder en helt speciel gammel bog i et antikvariat. Han kan ikke tyde bogens skrift, man han er dybt fascineret af den, og den opfylder alt for ham, så han kun kan fokusere på den og ønsker at fortære den.
Der er manden der er så bange for sin kone at han begynder at gå i et med tingene omkring sig for at gemme sig. Han bliver så god til det at han ender med at kunne imitere ting, og han finder ud af at mange folk gør dette, og der alle steder er folk der gemmer sig.
Der er kvinden der får muligheden for at få sin afdøde mand tilbage, hvis hun kan samle hans skelet.
I alt er der 18 historier der alle er groteske og mærkelige på den helt rigtige og interessante måde. Fælles for alle grotesk- hederne er at alle mærkelighederne bliver accepteret af de folk de sker for, og de forholder sig til dem som var det ting der kunne ske for enhver. Det betyder ikke at man ikke bliver bange når en flyveøgle er efter en, men man undrer sig ikke over at en sådan rent faktisk kunne finde på at dukke op i vore dage. Det er denne stemning af naturlige mærkeligheder der er gennemgående i hele bogen og som skaber en sammenhæng imellem de 18 grotesker.
I den sidste tid har der været meget debat omkring anmeldelser i fandommen, at mange af vi der anmelder, er for pæne og kun siger gode ting. Det er derfor med fare for at det vil blive læst som endnu en omgang rygklapperi når jeg siger at jeg på det kraftigste vil anbefale denne bog til alle der holder af mærkelige noveller, men også til de der gerne vil læse noget anderledes.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 38
Pingback: Mikkel Harris Carlsen – Midnatsmuse | Himmelskibet