Midnatsmuse – Noveller til natten
Novellesamling af Mikkel Harris Carlsen
Kandor, 2015. 228 s.
I titelnovellen “Midnatsmuse” har en forfatter sat sig for at hente inspiration på en beværtning som er kendt for at mange kunstnere holder til der. Han får kontakt til en kunstmaler hvis karrierer må siges at være for nedadgående. Han kan dog fortælle en historie karrierens højdepunkt, hvor han havde mødt en kvinde som inspirerede ham. Når hun stod model for ham som præsterede han det bedste som overhovedet var muligt. På den måde skabte de to sammen stor kunst som vandt meget anseelse. Han blev dog så besat af hende, at det kun var nå hun var der at han overhovedet kunne fungerer, og den dag hun så ikke længere skulle stå model for ham gik alt i stå for ham. Besættelsen havde været så altomsluttende at den ikke havde efterladt meget tilbage, og den havde efterladt ham fortabt. Til gengæld er det som om alt den kraft og energi der har forladt ham er strøget over til hende.
Ud over at være titel novellen så er det også et meget godt eksempel på hvad det er for noveller denne bog byder på. Det er dystre fortællinger om personer der på forskellig hvis bliver besatte eller opslugt af enten andre mennesker eller situationer. Der er bl.a. fortællingen om en mand hvis nye kollega går ham så meget på at han må sygemelde sig. Dette er dog ikke nok for det virker hele tiden til at den nye kollega kommer tættere og tættere på, og til sidst kan manden dårligt bevæge sig i frygt for dette andet menneske.
Bogen lægger godt ud med novellen “Hr. Schaday”. Som i flere af de andre noveller så finder denne sted på et lettere trøstesløst men billigt herberg. En af beboerne har nyt stilheden ved at naboværelset i en periode ikke havde været lejet ud. Roen får dog end ende da Hr. Schaday, flytter ind. Det er ikke fordi de to mødes, og hovedpersonen får decideret en advarsel om at han skal sørge for at de to aldrig kommer til at være tilstede i samme lokale. Denne advarsel modtager han fra en af sine venner, og uden der følger nogen yderligere forklaring med, ud over at det gælder alles sikkerhed. Han er dog ikke et øjeblik i tvivl om at der er noget sandhed i advarslen, og en dag da det virker til at Hr. Schaday ved en fejl er ved at gå ind på det forkerte værelse og derved ind til hovedpersonen, der rammes denne af en handlingslammende panik, da han kan mærke hele vejen igennem sin krop at universet ikke ønsker at disse to mennesker skal møde hinanden.
Dette er en fantastisk novelle. Den er fyldt med antydninger, og meget få forklaringer, og den er samtidig også en god måde at starte samlingen, for den er også meget kendetegnende for Mikkel Harris Carlsens stil og tone.
Der er historierne om folk der bytter identitet, uden at det decideret er bevidste valgt de tager, men det er det der sker, som følge af noget udefra kommende, eller noget så uskyldigt som en ombyttet kuffert, som der dog følger et helt andet liv med til. I en af novellerne bliver identitetsombytningen påtvunget, da en journalist efterforsker en rigmands forsvunden, og pludseligt reagerer alle som om han er denne rigmand. Han må nu tage stilling til om han tør sige at han ikke er det, for hvorfor er det at alle har besluttet sig til at det skulle være sådan?
I en af de andre fortællinger der finder sted på et pensionat, bliver en beboer anklaget for at havde haft kvindebesøg om natten, og for at have haft så højlydt sex at naboen har været holdt vågen. Dette kender han dog ikke noget til, men da det sker flere gange sætter han sig for at undersøge det, og det viser sig at der er noget om snakken. Der kommer en kvinde og har sex med ham når han sover, men det er kun det kødelige ham, for det virker til at han er besat under agten.
Jeg kunne have lyst til at referer de fleste af novellerne i bogen, men ofte vil det være svært at gøre dette, da det er let at referere handling, men svært at refere stemning. Og stemingen er vigtig, for ikke nok med at novellerne bygger på gode og interessante ideer, de formidles også på så stemningsfyldt en måde at det vil være en skam at forfladige dem for meget med korte handlingsreferater. Så lad de her ovenstående omtaler være dét, jeg vil gengive af handlingerne.
I novellerne ligger der noget sælsomt og mystisk. I nogle sker der direkte noget overnaturligt, mens det i andre antydes, eller man er i tvivl om det blot er i personerne sind at disse mystiske ting finder sted. På den måde er det en dyster bog, uden at det bliver en deprimerende bog at læse. Man sidder ikke er ler, men heller ikke og græder, men man sidder og fascineres af de skæbnefortællinger, som Mikkel Harris Carlsen på formidabel vis får beskrevet. I alt 18 noveller er der blevet plads til på de knap 230 sider, men hver historie er også kun udbredt over det antal sider som lige den historie havde behov for at fylde. Det er således korte, men skarpe historier som man sidder med.
Historierne indeholder ikke de samme groteske elementer som Mikkel Harris Carlsens samling Kakerlakmennesket fra 2013 (Valeta). På den måde er Midnatsmuse ikke “bare” en fortsættelse, eller “bare” mere af det samme. Den er helt sin egen, og på mange måder svær at sammenligne med den foregående samling. Dog kan man roligt sige at hvis man kan lide Kakerlakmennesket, eller de noveller som Carlsen med tiden har fået trykt her i Himmelskibet, så bør man bestemt læse Midnatsmuse. Kender man ikke til hans forfatterskab, men man er til det sælsomme og forunderlige, så vil jeg bestemt anbefale at man sørger for at stifte bekendtskab med det, uagtet om det så er i Midnatsmuse eller Kakerlakmennesket.
Forlaget Kandor har slået sig godt fast som et forlag der gang på gang har leveret kvalitetslitteratur til de danske læsere af de fantastiske genrer, og Midnatsmuse er en udgivelse som følger den tråd (læs også anmeldelsen af Teddy Vorks Sprækker). Det er en helstøbt novellesamling, som både formår at præsenterer en række meget forskellige noveller, men som samtidig formår at holde samme stil og stemning igennem dem alle.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 44
