Kristoffer Jacob Andersen – Omega Waffe

omega-waffe_241659Omega Waffe
Roman af Kristoffer Jacob Andersen
Gyldendal, 266 sider, 2013

En bus fyldt med skoleelever er på vej til lejrskole i Jylland, men da bussen kører igennem den lille by Helvede, går alt galt. Et menneskehoved bliver kastet imod bussen, og chaufføren bliver skudt i hovedet.

Sådan skulle man ikke tro at en ungdomsbog udgivet på Gyldendal kunne starte, men det gør denne.

Vi følger en lille gruppe elever der forsøger at slippe ud af byen, men da de finder ud af at området er mineret, at der er snigskytter, og så er der også den gale øksemorder Johnny som hærger. På deres flugt når de ned til stranden og finder en bunker som er ved at blive udgravet, og da de skjuler sig i den, finder de resterne af et gammelt nazivåben med navnet Omega Waffe. Efterhånden som tingene afslører sig, viser der sig et billede af et gammelt biologisk våben, men også at truslen mere ligger i en fanatisk gruppe af byens beboere.

Bogen beskriver en flugt fra en øksebevæbnede galning og fanatikere med jagtgeværer, og som i mange ungdomsbøger er de unge meget handlekraftige selv når de står over for ubeskrivelige rædsler og farer. Da bogen ikke blot er en beskrivelse af en flugt, men også af en jagt på at få opklaret hvad det er der er galt i den lille by, så bliver bogen ikke kedelig.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 38

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Horror, Roman og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *