Cargo
Schweiz 2009
Tysksproget, 112 min.
Science fiction / gyser
Instr.: Ivan Engler, Ralph Etter
Medv.: Anna-Katharina Schwabroh,
Martin Rapold, m.fl.
Schweiziske Cargo havde meget større ambitioner end Pandorum, men er meget værre. Det er mærkeligt endeligt at se en science fiction-film på et europæisk sprog, men alligevel uden nogen særligt europæisk vinkel. Alle skilte er på engelsk, og der er alligevel et vist multikultipræg over castet.
Plottet: Jorden er giftig, folk skal flyttes til en terraformet planet, men logistikken halter. Der er også terrorister løs. Hovedpersonen kan være ligeglad med alt dette, da hun skal på et fragtskib til en anden del af universet – men som seeren hurtigt regner ud, kommer det i spil alligevel. Som titlen antyder, er der nemlig noget helt galt fat med lasten.
Det er et plot der burde balancere fint: Der er både er terrorister på spil og et konspirationsplot, da regeringen/firmaet i filmen ikke har rent mel i posen. Det burde hæve filmen milevidt fra mainstream, hvor der bare er et monster løs og ikke så meget mere at komme efter, men filmen dvæler for meget ved kluntede klichéer såsom at vi meget ofte skal se skibet svævende rundt i rummet (som for at minde os om hvor det foregår), en umotiveret romance, og selvfølgelig irriterende personer der sniger sig ind på hinanden uden grund. Hvor hører sådan noget henne i en film der gerne vil ud til et mere intelligent publikum? Uheldigvis er der ikke så meget at tænke over. Det onde selskab er en alt for tydelig allegori over kirken, og hvad værre er, er deres plan et kolossalt spild af resurser, som ingen boardroom exec har kunnet godkende, med mindre det kun skulle være for at være mere ond. Dumt, rigtigt dumt.
Og så er der selvfølgelig den overtydelige pointe at Bader-Meinhof-gruppen gik for vidt, men at det ikke skulle betyde at alle venstre-ekstremister (eller som her: øko-terrorister) er galt afmarcherede. Det er noget af en antagelse at terrorister, som her i filmen, kan regulere sig selv. Selv hvis man er ræve-rød eller misundelses-grøn, er budskabet præsenteret for dårligt. En forspildt chance for europæisk film.
Anmeldet af Rasmus Wichmann i Himmelskibet nr.25
Cargo er noget så sjældent som en schweizisk science fictionfilm, produceret af et lille hold filmfolk med et ganske ringe budget. Ikke desto mindre er det en meget fin lille film, hvor især det visuelle er meget gennemarbejdet og flot lavet. Historien er heller ikke forsømt. Vi befinder os i en fremtid (2267) hvor Jorden er så forurenet at selv folk fra den tredje verden er begyndt at flytte ud i de overfyldte rumbyer. Livet for de fleste er hårdt og trøstesløst, da ressourcerne er presset til det yderste, og en terrorist-organisation (‘maskinstormerne’) desuden er gået i gang med at sprænge nogle af rumbyerne i luften; men for folk med penge er der en vej ud: Den uspolerede planet Rhea er et paradis, som man kan købe sig til en plads på. Vores hovedperson er den unge læge Laura Portmann, som bliver ansat på et fragtrumskib som skal bringe udstyr til en rumstation i Oortskyen der skal opgraderes – det er en rejse på fire år hver vej. Laura er motiveret af pengene for jobbet; hendes drøm er nemlig at slutte sig til sin søster på Rhea. Med på turen er også en ‘sky marshall’, som skal beskytte skibet mod terrorister.
Da skibet næsten er nået til rumstationen, begynder der at ske underlige ting. Der er tilsyneladende en blind passager, som får dræbt nogle af besætningsmedlemmerne. Meget mere kan ikke afsløres uden at spoile handlingen, men det viser sig i bedste Matrix-stil at Rhea ikke er hvad den foregiver at være.
Jeg synes det er en meget fin film med et udmærket (omend ikke specielt originalt) progressivt budskab. Den har dog også nogle problemer. Den indeholder en del overlagte referencer til andre science fiction-film, hvilket i sig selv er helt fint, men f.eks. bliver besætningen i bedste Alien-stil lagt i dvale i de knap fire år rejsen til Oort-skyen varer. Skal man virkelig bruge et dvale-system til rejser inden for solsystemet? Og hvis det tager så lang tid blot at komme til Oortskyen, så kan man dels ikke rejse meget hurtigere end i dag, og dels virker det ikke troværdigt at man sågar skal kunne komme til andre solsystemer (Rhea skal forestille at være 7-8 lysår væk) indenfor overskuelig tid. Desuden er der nogle uklare ting omkring et par af personernes samspil.
Disse fejl er ærgerlige, men ødelægger heldigvis ikke filmens basale budskab eller visuelle gennemførthed. Filmens trailer giver et lidt Alien-agtigt indtryk, men filmen er nu uden nogle særlige horror-elementer og faktisk ren science fiction, hvilket var en glædelig overraskelse for mig. Effektsmæssigt er rummiljøet utrolig imponerende og overbevisende lavet med mange gode detaljer, og filmen er værd at se alene af den grund. Så det er en film som jeg varmt kan anbefale til science fiction-fans.
Den britiske DVD/Blu-Ray har til forskel fra den tyske engelske undertekster.
Karakter: 8 ud af 10.
Anmeldet af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.25