Fullmetal Alchemist: Brotherhood

Fullmetal Alchemist: Brotherhood
TV-serie 2009-2010
64 afsnit af 23 min.
Instruktør: Yasuhiro Irie
Forfatter: Hiroshi Ōnogi

“A lesson without pain is meaningless. For you cannot gain something without sacrificing something else in return.”

Den animerede japanske tegnefilmserie Fullmetal Alchemist: Brotherhood (Hagane no renkinjutsushi) er baseret på Hiromu Arakawas populære manga Fullmetal Alchemist udgivet 2001-2010 og senere samlet i 27 samlebind. Det er ikke første gang, mangaen er blevet lavet til tegnefilm. Det skete første gang 2003-2004 under titlen Fullmetal Alchemist, men mangaen var langt fra færdig da denne serie blev lavet, så halvvejs gennem serien begynder den at afvige fra tegneserien, ligesom det er sket med tv-serien Game of Thrones, og har en helt anderledes slutning. Denne nyere udgave holder sig til gengæld tæt til tegneserien. Begge har rigtig flotte karakterer på IMDb – den første 8.6 og Brotherhood ikke mindre end 9.0. I 2017 kom desuden en live action-filmudgave, der i lighed med begge serier kan ses på Netflix – men den skulle være ret dårlig.

Vi befinder os i en fantasyverden, men ikke den traditionelle middelalderagtige slags. Teknologisk set er den omtrent som Mellemkrigstidens Europa, med tog, radio, biler, tanks og telefoner, men ingen flyvemaskiner. Til gengæld kan man lave avancerede arm- og benproteser (kaldet automail), der kan styres af nerveimpulser – noget vi kun lige er begyndt at kunne i den virkelige verden.

Fantasyelementet er alkymi, men alkymien er at betragte som en videnskab underlagt ubrydelige love. Man kan transformere ting, men ikke skabe noget af ingenting – noget kendt som ‘loven om lige udveksling’. Der er dog rygter om at der findes De Vises Sten, der gør det muligt at bryde disse regler, og sådan en er vores hovedpersoner på jagt efter.
Brødrene Edward og Alphonse Elric har haft talent for alkymi siden de var børn; et talent de angiveligt har arvet fra deres far, som forlod familien da de var små. Da drengenes mor dør, søger de at bruge alkymi til at vække hende til live, på trods af at dette er alkymismens største tabu. Det går da også galt, og prisen for forsøget er høj: Storebror Edward mister en arm og et ben (der erstattes af automail), men hele lillebror Alphonses krop forsvinder, og Edward må binde hans sjæl til en stor metalrustning.

Nogle år senere er Edward blevet statsalkymist med Alphonse som assistent, og de er mellem andre pligter på jagt efter en måde til at få Alphonses krop og Edwards arm og ben tilbage – og måske er De Vises Sten vejen.

Historien foregår i landet Almestris, der ledes af Store Leder King Bradley, som er en mellemting mellem konge og diktator. Nogle år forinden vores historie starter har landet været ude i en borgerkrig, hvor den etniske minoritet i delstaten Ishval gjorde oprør; et oprør som centralmagten slog hårdt og blodigt ned på ved hjælp af statsalkymisterne, der blandt andet kan forvandle luft til ild og brosten til spyd. Der er dog i det store og hele fred nu, omend oprøret lurer og en ishvalisk alkymist ved navn Scar søger hævn ved at myrde statsalkymister.

Edward og Alphonses søgen efter De Vises Sten får rodet dem ind i et temmelig kompliceret plot, der involverer en håndfuld mægtige homunculi (kunstige mennesker skabt af alkymi), der har navn efter de Syv Dødssynder, og deres mystiske leder kaldet Fader. Hvad plottet går ud på – og hvordan det hænger sammen med brødrenes fortid – bliver langsomt oprullet gennem de første sæsoner, hvor vi også får en del flashbacks til tidligere hændelser af betydning. Efterhånden arbejder historien sig frem mod et klimaks af episke proportioner, som fylder det meste af sidste sæsons 13 afsnit.

Det er en spændende og anderledes fantasyhistorie med et stort og kulørt persongalleri, der omfatter både alkymister, homunculi og mere almindelige mennesker, der alle har deres unikke personlighed. Det er larger than life, men samtidigt også et dystert univers, der kun bliver mørkere efterhånden som fortidens hemmeligheder bliver afsløret. Selvom historien er dybt alvorlig, bliver der dog, som så ofte i japanske tegnefilm, også tid til situationskomik og direkte slapstick-humor, hvor den ellers (efter japanske forhold) forholdsvis realistiske tegnestil kammer over i en simpel og vildt karikeret streg. Det skal man lige vænne sig til, men det forhindrer at serien bliver én lang vandring i mørket.
Jeg kan varmt anbefale Fullmetal Alchemist: Bro­therhood. Det er ikke en serie, man bliver færdig med på en enkelt weekend (medmindre man er meget ihærdig), men til gengæld får man en god historie, der er velgennemtænkt fra starten af. Det er ikke ren underholdning, for serien byder på både filosofi og politisk kommentar fortalt som allegori. Seriens musik er i øvrigt glimrende, og hver sæson har sin egen introsang, hvor især den første er rigtig god.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr. 56

Dette indlæg blev udgivet i Film og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *