Lars A. R. Stender – Rise of the Winged Lion

Rise of the Winged Lion
Roman af Lars A. R. Stender
Enemy of Evil, bind 1
L. Stender e-books 2018, 418 sider, 199,95 kr.

Det første der slår en, når man tænker over Rise of the Winged Lion efter at have læst den, er hvor ambitiøs den er i sit scope. Det er en space opera i en klassisk tjubang-stil, og man er ikke i tvivl om at Stender har brygget godt og grundigt på sit kæmpestore univers. Hele galaksen er i spil i bogen, og det er svært ikke at tro, at historien på sigt ikke vil brede sig endnu mere – flere galakser, hele universet, tid og rum er i spil.

Men i første bog er det altså kun galaksen det drejer sig. Om fem tusinde år er menneskeheden blevet underlagt vorgerne, en parasitagtig fremmed art, der styrer alle Imperiets indbyggere. Vorgerne underlagde sig menneskeheden og alle andre efter en intern borgerkrig havde svækket de eksisterende magthavere.

Men vorgerne sidder ikke så sikkert på magten, som man skulle tro; interne kræfter pønser på oprør, og et ældgammelt supervåben er ved blive vækket. Mens vorgerne gør klar til at knuse de sidste frie stjernesystemer, plotter forskellige fraktioner, hvordan de kan slippe for deres overherredømme.

Stender kaster læseren (sådan føles det i hvert fald) rundt i hele galaksen i et komplekst plot, hvor den ene action-scene afløser den anden, så man bliver både fortumlet og forpustet af at skulle følge med.

Det er tydeligt at forfatteren har nydt at kaste ideer og scener ind, og skal man være lidt kritisk over for den hæsblæsende tour de force i dette kæmpeværk, er det nok, at det faktisk er alt for stort og fragmenteret. Den grundlæggende historie med jagten på vidundervåbenet, heltens begyndende rejse og udvikling er faktisk (trods et par kameler) godt tænkt og velbeskrevet, men jeg synes personligt at det bliver for meget med alle de skift, specielt fordi Stender både introducerer mange nye personer, der beskrives pænt detaljeret for så at blive smidt væk, og mange detaljer om verden og teknologi, der ikke altid er plotrelevante som sådan. Mængden af detaljer understreger i hvor høj grad forfatteren kender sit univers, men jeg kunne have ønsket, at redaktøren havde beskåret den del kraftigt. Det er betegnende at der sidst i bogen befinder sig et femogtyve sider langt appendiks med opslag om alt fra hvordan shunt-teknologien gør det muligt at flyve hurtigere end lyset med samt relevante formler, til ordforklaringer på selvopfundne arkaiske ord benyttet i teksten. Endvidere indledes kapitlerne af afsnit fra fiktive historieværker, der benyttes til at kommentere handlingen.

Det er en balance på en knivsæg at skulle på en gang give fornemmelse af det fremmede og så ikke drukne læseren i uvedkommende detaljer. Problemet for mit vedkommende er, tror jeg, at en del af disse elementer ikke føles integrerede i historien, de er mange gange mere staffage end nødvendigt, og det trækker tempoet ned. Eksempelvis i scenen hvor det onde Vorg-imperium endelig angriber de sidste frie planeter, er der midt under kampen en længere beskrivelse af, hvordan effekten på RED Turbo lasers udregnes.

Inspirationen kommer mange steder fra, og det bliver lidt en sport at gætte, hvad der har inspireret: I høj grad Star Wars (ofte med bedre baggrund og mere sammenhæng end forlægget), i hvert fald dele af Dune (hekseordenen), og endelig også Warhammer 40K, men også andre smådele er fint inkorporeret i historien.

Et interessant greb i fortællingen er en segregering af kønnene i samfundet, som desværre brydes lidt for ofte i fortællingen til at konsekvenserne rigtig mærkes i plottet, og ind imellem føles det store fokus på binært køn sært antikveret – nok også hjulpet på vej af hvad der føles som et overforbrug af ‘curvaceous’ i beskrivelserne af de kvindelige personager.

Et andet er fokus på de økonomiske konsekvenser af FTL-teknologien. Det er ikke økonomisk rentabelt for den enkelte at rejse mellem stjernerne, så der opstår et de facto-monopol på dette; en interessant konsekvens af dette er at venner og fjender kan blive transporteret sammen til deres fælles kampplads og altså må holde freden undervejs.

Har man læst og nydt Star Wars-bøgerne, er der ikke meget at tøve med. Enemy of Evil er kompetent skrevet og elementært spændende. Bogen er velskrevet, med få og ubetydelige korrekturfejl, og det mærkes stort set ikke at forfatteren sandsynligvis ikke har engelsk som modersmål.

Anmeldereksemplar leveret af forlaget

Anmeldt af Jesper Rugård Jensen i Himmelskibet 57

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Fantasy og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *