The Boys Sæson 1
Tv-serie, Prime Video, 2019
Skabt af Eric Kripke, Evan Goldberg & Seth Rogen efter tegneserien af Garth Ennis & Darick Robertson
Med: Karl Urban, Jack Quaid, Anthony Starr, Erin Moriarty m.fl.
I de senere år er det rigtig kommet på mode med dystre superhelteserier på tv, og The Boys er streamingtjenesten Amazon Prime Videos bud på genren. Den er baseret på tegneserien af samme navn (anmeldt i Himmelskibet nr. 38), skrevet af Garth Ennis (kendt fra bl.a. Preacher) og tegnet af Darick Robertson (som bl.a. har tegnet science fiction-serien Transmetropolitan). Jeg har ikke læst tegneserien, som jeg fravalgte på grund af et meget stort splatter-indhold (et af Garth Ennis’ varemærker), men valgte alligevel at se tv-serien, da jeg tænkte at den nok ikke var helt så splattet. Det er den heller ikke, men helt fri for splat er den bestemt heller ikke.
Vi befinder os i et mere eller mindre almindeligt superhelteunivers, blot med den forskel at superheltene er kommercielle superstjerner ligesom fodboldstjerner er det i dag – og de kan være lige så store røvhuller som de værste sportsstjerner. De mest kendte af dem, teamet The Seven, bliver styret benhårdt af den multinationale virksomhed Vought International, som alene er i superheltebranchen for pengenes skyld. En gruppe efterforskere, der i tegneserien er kendt som The Boys, men ikke har noget navn i tv-serien, prøver at afsløre hvor betændt Vought og The Seven er, en opgave der hverken er let eller ufarlig – det er usundt at pisse superhelte af.
De to centrale skikkelser i serien er nybegyndere på begge sider af skillelinjen. Den kønne og uskyldige heltinde Starlight (Erin Moriarty) bliver optaget i The Seven da der bliver en plads ledig, men livet i verdens mest kendte superheltegruppe viser sig hurtigt at være temmelig langt fra hvad hun havde forestillet sig. Mere eller mindre samtidig bliver nørden Hughies kæreste løbet ned af hurtigløberen A-Train – han står tilbage med hendes underarme i hænderne mens der står en rød sky ned ad vejen i kølvandet på A-Train. Voughts PR-team slår det med held hen som et hændeligt uheld: Kæresten stod faktisk en halv meter ude på vejen, hvor hun ikke havde noget at gøre og A-Train var på vej for at stoppe en forbrydelse.
Hughie (Jack Quaid) er ikke helt tilfreds med den forklaring, og han bliver snart rekrutteret af Billy Butcher (Karl Urban), der præsenterer sig som en CIA-agent, der arbejder på at afsløre Voughts og The Sevens råddenskab. Sandheden viser sig hurtigt at være lidt anderledes. Billy har selv mistet en kæreste til en superhelt, nærmere bestemt lederen af The Seven, Homelander (Anthony Starr), der er lige så mægtig som Superman og på overfladen lige så renskuret, og nu har Billy sat sig for at vælte idolerne. Billy får rekrutteret nogle gamle kumpaner, og snart er de et helt hold.
The Boys (der som sagt ikke har noget navn her, hvad der skaber en del forvirring om hvem seriens titel refererer til – heltene eller ‘heltene’?) finder ret hurtigt ud af at der er noget skummelt på færde – men lige præcis hvad og med hvilket formål? Det skal ikke afsløres her.
Serien er rigtig godt spillet i alle roller, men Karl Urban og de ellers ret ukendte Jack Quaid og Erin Moriarty bør fremhæves for den måde de er deres roller. Special effects for superheltenes evner er underspillede, men effektive, og mindst hverandet af de otte afsnit byder på et eller flere rimeligt modbydelige dødsfald, så der er bestemt også noget at komme efter for splatterfans. Der er en masse sort humor, og hen ad vejen må The Boys foretage sig en del mindre helteagtige ting, mens det viser sig at selv de værste (næsten) af superheltene også har nogle positive, menneskelige sider. Skillelinjen mellem de gode og de onde er derfor hårfin, og gråzonerne har ingen skarpe grænser.
Sæson 1 ender med lidt af en cliffhanger, men sæson 2 har premiere på Prime Video allerede til september, så nu er et godt tidspunkt at se den første. En tredje sæson er bestilt, og det er ikke godt at vide hvor mange flere det ender med. Tegneserien udkom med 72 numre fra 2007 til 2012, samlet i 12 trade paperbacks, så der er stof nok til i hvert fald en halv snes sæsoner mere.
Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr. 59
