De Nyfødte
Roman af Emilie Sandbye
Forlaget Mellemgaard, 319 sider, 2019
Anmeldereksemplar leveret af forlaget
Emilie Sandbye har udgivet ungdomsfantasyromanen De Nyfødte, som er første bind i en serie kaldet Gudernes Kabale.
Romanen foregår i byen Caister, hvor der hersker gammeldags normer om forskellige ting bl.a. om ægteskab. Og i Caister er der et slumkvarter, hvor de fattige bor. Vi møder i romanen varulven Storm Etargo på 19 år, der er af aristokratisk slægt. Og i Caister bor andre racer bl.a. elvere og vampyrer.
Storm vil være røgdykker, men under den afgørende eksamen overfaldes han af et blodsugende væsen, en nyfødt. Den nyfødte bliver beskrevet på denne måde: ”Kroppen var mørk, nøgen, lille og spinkel. Det havde to arme og to ben. Hovedet var ikke så stort” (s.18) Storm bliver indlagt på hospitalet og overlever.
Her tror man som læser, at romanen nok kommer til at handle om kamp mod disse væsner. Men det gør romanen ikke. I stedet læser man om Storms vanskeligheder ved at leve op til normerne i samfundet bl.a. angående ægteskab fordi han er homoseksuel. Homoseksualitet bliver der ikke set med milde øjne på i Caister. Storms aristokratiske familie er kun interesseret i at han gifter sig og får børn. Og forude truer en brutal manddomsceremoni, hvis formål er at sortere de svage fra, men som der står i bogen om manddomsceremonien: ”Det her var ikke var ikke nogen fair frasortering af de svage, men et sponsoreret slagtehus, vist til offentligheden i den bedste sendetid” (s.264). Hvordan det går Storm med manddomsceremonien, krav om ægteskab etc. synes jeg man må læse sig til, så jeg vil ikke skrive mere om handlingen i bogen.
Romanen er fortalt i første person og det er Storm der er fortælleren. Som læser bliver man ikke introduceret til romanens univers, men får som læser tingene at vide løbende. Det gør den sine steder lidt svær at læse. Jeg synes at, at det ville være en fordel, hvis forfatteren introducerede læseren til Caisters verden. Personbeskrivelserne er gode, specielt Storm og hans far Tyfon er godt beskrevet.
Men er det en god eller dårlig roman? Jeg vil mene at den er ret god, selv om jeg må indrømme at jeg gik død ca. halvvejs i romanen. Jeg gik død i den fordi, den handler for meget om problemer som Storms forventede indgåelse i ægteskab, i stedet for problemerne med de nyfødte. Ikke, at det kan være spændende at læse om Storms problemer med ægteskab og manddomsceremoni, så det det er nok en subjektiv ting. Men når romanen hedder De Nyfødte, så forventer man som læser at de spiller en større rolle i romanens handling.
Og romanen er velskrevet og forfatteren har en historie at fortælle. Og handlingen bliver mere spændende, synes jeg, da manddomsceremonien kommer i fokus. Sproget er let flydende og næsten uden metaforer, som der kunne være flere af. Dog fandt jeg en enkelt: ”Som en sværm af vrede bier” (s.262)
Endelig skulle der have læst bedre korrektur på bogen. Der er flere fejl gennem bogen. For eks.: Kontroller i stedet for kontrollerer (s. 203) og hårde i stedet for hårdere (s.229)
Handlingen i første bind er i store træk afsluttet, og kan således stå alene. Bogen kan således anbefales, selv om jeg synes den har sine fejl.
Anmeldt af Jóannes á Stykki
