Two-Step
Warren Ellis, Amanda Conner & Jimmy Palmiotti
Tegneserie, 2 x 22 sider
Cliffhanger 2003/4, $2.95/stk.
Warren Ellis er på få år blevet en af de store tegneserieforfattere på det amerikanske marked med titler som Transmetropolitan og The Authority, der begge (især den første) har mere sf-præg end man normalt ser i amerikanske tegneserier. Det samme gælder Two-Step, selvom den, som der står på side 3 i første nummer, foregår i “London, England; 2001”. For her er svævende biler, genmodificerede dyr og mennesker, Bollywoodopførsler på gaden, kæmperobotter og meget andet, som jeg i hvert fald aldrig har set i London (men det er også snart fem år siden, jeg har været der).
Historien starter med et tilfældigt sammenstød mellem to meget forskellige mennesker. Den ene er Rosi Blades, sexet, punket “camgirl”, der udstyret med kamera på brystet og et par andre steder vandrer rundt i gaderne for at finde interessante optrin hun kan medvirke i og kommentere. Den anden er den lapsede, cigaretrygende, zen-buddhistiske freelance-gangster Tony Ling. Efter deres første møde i nummer 1 er de ikke ligefrem begejstrede for hinanden, men da de render på hinanden igen i nummer to, snakker de sammen længe nok til at de begge bliver mål for de rasende gangstere der er ude efter Tonys blod. Hvis en fælles flugt fra velbevæbnede ganstere på en lysegrøn svævescooter ikke kan ryste to mennesker sammen, hvad kan så?
Ved første øjekast minder verdenen i Two-Step en del om fremtidsverdenen i Transmetropolitan, og der er også meget af det samme sex, vold, narko, opkast og bizarre subkulturer. Men der er et anderledes retro look i tøj, biler og bygninger, og umiddelbart virker det også som om serien vil fokusere mere på slapstick-action end på den samfundskritik der var kernen i Transmetropolitan. Amanda Conners tegninger (glimrende rentegnet af veteranen Jimmy Palmiotti) er enkle og ligetil i stregen, men fyldt med en masse morsomme detaljer og optrin i baggrunden, lidt som i Asterix eller i Sergio Aragones’ tegninger til Mad. Paul Mounts leverer en flot farvelægning, der i høj grad er med til at gengive stemningen af storbyaftenlys.
Disse to første numre er ganske underholdende på en vulgær, satirisk facon, men det er endnu lidt tidligt at sige om serien vil udvikle sig til noget mere interessant. Men jeg bliver i hvert fald hængende et par numre endnu.
Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.2
