Paradox
John Meaney
Roman, 540 sider
Bantam 2000, £6.99
Context
John Meaney
Roman, 574 sider
Bantam 2002, £6.99
John Meanys debutroman To Hold Infinity fra 1998 blev (efter min mening fortjent) rost for sin velfungerende blanding af space opera og cyberpunk. Siden er der med et par års mellemrum så kommet disse to romaner, der foregår i samme fremtidsunivers, om end langt senere.
Planeten Nulapeiron har været isoleret fra resten af den menneskelige civilisation i tolv århundreder. Folk bor i tunneler og grotter under overfladen, som er forbeholdt terraforming-maskiner og marker passet af robotter. Der er snesevis af niveauer under jorden, og jo dybere man bor, jo dårligere er ens sociale status. Såvel fysisk som social mobilitet opad i niveauerne er stærkt begrænset – men det er nemt at komme længere ned.
Øverst bor aristokraterne, der er trænet i den matematisk/filosofiske disciplin logosophics, som de bruger til at administrere deres udstrakte, tredimensionelle domæner. Aristokraterne arbejder hårdt, men har også adgang til luksus der får middelalderens enevældskonger til at ligne fattigrøve.
Folk længere nede bor mere primitivt i små stenceller med begrænset adgang til teknologi. Her bor blandt andet drengen Tom Corcorigan, som tilfældigt render ind i en Pilot på flugt fra myndighederne. Piloterne er nær-mytologiske, modificerede mennesker, der som de eneste formår at navigere rumskibe gennem hyperrummet (her kaldet mu-space). Piloten giver Tom en datablok, der kommer til at ændre hans liv ved at give ham midlet til logosofisk træning. Kort efter mister Tom begge sine forældre, direkte eller indirekte på grund af et Orakel. Oraklerne er aristokrater, der er i stand til at se fremtiden fordi deres bevidsthed fungerer på tværs af tiden.
Toms verden bliver omvæltet igen da han bliver uskyldigt anklaget for tyveri under et besøg på et højere niveau. En sådan forbrydelse ville normalt betyde dødsstraf, men med et logisk argument undgår Tom denne straf og slipper med at miste en arm. En aristokrat der overvåger retssagen bliver fascineret af Toms logiske evne og tager ham i sin tjeneste. Gennem hårdt arbejde stiger Tom til mere og mere betroede stillinger mens han hemmeligt pønser på én ting: Hævn over det Orakel, der tog hans forældre fra ham. Denne hævntørst sætter ham med tiden i forbindelse med oprørere, der er ude på intet mindre end at knække Oraklernes magt over samfundet. Men Tom må lære at ingen revolution er uden en pris.
Dette er kort handlingen i Paradox, den første af bøgerne om Nulapeiron og Tom Corcorigan. Det er en ganske kompleks historie sat i et lige så komplekst univers, så selv et så fyldigt referat kan ikke yde bogen retfærdighed.
En del motiver vidner om inspiration fra Frank Herberts Dunebøger: Piloterne, Oraklerne, feudalismen og et forbud mod bevidste maskiner. Den logosofisk trænede adel minder også en del om Herberts mentater. Men atmosfæren er meget anderledes, og Meaney vil noget andet med sine bøger, selvom han ligesom Herbert diskuterer paradokset mellem fri vilje og evnen til at forudse fremtiden.
Paradox slutter så man godt kan læse denne roman for sig, men fortsættelsen Context starter umiddelbart efter at den første bog slutter. Her bliver Tom rodet ind i kampen mod en fascistisk bevægelse kaldet Dark Fire, som virker styret af en umenneskelig intelligens, der måske stammer fra en anden verden. Denne bog virker mindre vellykket end den første, især fordi de metafysiske elementer er ved at tage overhånd. Der er også et paradoks i personen Tom, der på den ene side er en drevet person, men på den anden side bruger måneder og år på ting der intet har med hans overordnede passion at gøre. Det gør den i forvejen noget fantastiske hovedperson endnu mere utroværdig, hvad der hæmmer indlevelsen.
Context er mere action-orienteret end Paradox og ender med et temmelig kataklysmisk klimaks, hvor man får løftet sløret for en konflikt, der strækker sig langt ud over Nulapeiron (og faktisk har forbindelse til handlingen i To Hold Infinity). Om dette betyder at der kommer endnu en fortsættelse, vides ikke endnu.
Jeg vil anbefale interesserede læsere at starte med Paradox og vente med at erhverve sig Context, til de får set hvor meget de synes om den. Hvis man er meget fascineret af beskrivelsen af Nulareipon – og af Piloternes historie, som man får serveret i en række tilbageblik – så kan det anbefales også at læse Context. Hvis man er mindre end begejstret, bør man nok nøjes med Paradox.
