Milkyway Meat – Sanddæmonen
Roman af LG Jensen
Gyldendal, 2010, 280 sider
18-årige William er lidt af et problembarn. Han ryger ud i noget narkosnavs, og hans far kan godt se at der må tages drastiske midler i brug hvis knægten ikke skal gå til i kriminalitet og bistandshjælp. Heldigvis har faren en kontakt på Kredsløbsstation Valhal som skylder ham en tjeneste. William bliver slagterlærling hos Milkyway Meat – og det er faktisk det bedste der nogensinde er sket for ham.
Vi befinder os i en fremtid som på mange punkter ligner nutiden til forveksling, blot findes der et galaktisk samfund, styret af Organisationen, med masser af koloniserede planeter og masser af fremmede rumracer. Milkyway Meat er ingen helt almindelig slagterbutik, for de rejser selv ud til andre planeter og henter det bedste kød – og det går ikke stille af sig! Bogens åbningsscene udgør en sådan mission, hvor slagterrumskibet T-Bone lægger sig foran en hjord bissende kvetina-kvæg, åbner lastrummet, og smider antityngde-net ned over dem. Og nej, det er ikke så enkelt og ligetil som det lyder, men tværtimod særdeles livsfarligt!
Allerede fra åbningsscenen og hele vejen gennem romanen, aner man ret tydeligt at forbilledet for rumskibet T-Bone og dets besætning og store dele af historiens generelle univers er sci-fi/western tv-serien Firefly. Men skal man lade sig inspirere af noget, så kan man jo ligeså godt vælge det bedste! Og det lykkedes mægtig godt at få bogen til at flyde ligesom en tv-serie.
Omkring en tredjedel inde i bogen går det egentlige plot i gang: vores lystige slagtersvende skal fange et pragteksemplar af en sanddæmon – et særdeles vildt og udrydningstruet katte-lignende rovdyr hvis eksklusive kød og pels kan indbringe et helt års omsætning på én gang. Et sandt rumwestern-eventyr går i gang, komplet med rednecks, sheriffer og salooner.
Milkyway Meat – Sanddæmonen er en fin ungdomsroman, skrevet i et mundret dansk der fungerer rigtig godt, selvom handlingen tydeligvis foregår i et internationalt / engelsksproget miljø. Historien udgør en hæsblæsende og farefuld drengerøvsdrøm om en ung fyr der finder en spændende (lære)plads i livet. Der er rigtig meget fantasifuld og halsbrækkende action, og i skrivestilen lægger forfatteren dygtigt hovedvægt på beskrivelse frem for dialog, bortset selvfølgelig fra i visse nøglescener hvor dialogen er vigtig. En detalje, jeg f.eks. studsede over, var beskrivelsen af hvordan de afskårne kvæghoveder hang med tungen “kun knyttet til ganen i et par sener”. Jeg tænkte at dét må forfatteren have set med egne øjne for at kunne vide – og hvis man slår op bagerst i bogen, hvor der er en kort beskrivelse af ham, så kan man ganske rigtigt se at forfatteren blandt mange andre ting faktisk selv har været slagterdreng! Det giver et godt lille ekstra pift af autenticitet.
Romanens svaghed er at bogens fremtidssamfund – i det begrænsede omfang man får det beskrevet – ligner vores eget nutidige samfund lidt for meget; det har feks. samme slags problemer og samme slags sociale myndigheder, og persontyperne er også lidt for meget ligesom nogle man kender fra film og tv-serier. Lidt værre er det at en del af situationerne og lidt af dialogen til tider bliver lidt for klichéfyldt. Godt nok kan man f.eks. sige at udtrykket “Yee-haa!” næsten hører til i en western-historie, men det er efterhånden blevet brugt så mange gange i alle mulige slags film og tv-serier (ofte af tvivlsom kvalitet) at jeg i hvert fald personligt anser det for et af den slags udtryk, man som forfatter bør undgå, hvis man gerne vil være relativt original. På den anden side læser jeg måske bogen med en voksenlæsers øjne, og man kan helt givet indvende at, for det ungdomspublikum som bogen er møntet på, udgør disse afsluttende kritikpunkter ingen alvorlig skavank.
Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.26
