Jan Erik Bergfjord – Cinnabar One

Jan Erik Bergfjord: Cinnabar One
Kaleri AS 2023. 441 + 7 sider. NOK indb. 429,-/hft. 329,-/ebok 249,-
ISBN 978-82-693323-0-8 – Trykt, innbundet (hard perm/hardcover)
ISBN 978-82-693323-1-5 – Trykt, heftet (myk perm/softcover)
ISBN 978-82-693323-2-2 – E-bok (ePub)

Kan købes fra: www.kaleri.no

Jan Erik Bergfjord, f. 1970, debuterer i år på forlaget Kaleri AS, med science fiction-romanen Cinnabar One, beregnet på voksne læsere. Han er uddannet inden IT og markedsføring, og bor i Øygarden kommune udenfor Bergen. Ifølge forhåndsomtalen er han drengen, der som tiårig ønskede sig skrivemaskine til sin fødselsdag, men ikke fik det. Først da han var fyldt 50 år havde han mod på at begynde at skrive.

En tidlig version af manuskriptet blev tilbudt andre forlag, men ringe respons medførte, at forfatteren besluttede sig for at udgive den selv. Resultatet er blevet en æstetisk tiltalende og fyldig udgivelse. Romanen giver unægteligt et mægtig indtryk. Gennem flere parallelle handlingsforløb fortæller den en troværdig historie, der omfatter en lang række karakterer – både mennesker og rumvæsener. Sproget flyder uanstrengt og effektivt, med korte, beskrivende sætninger. Bogen formidler kosmiske visioner, en udstrækning i tid og rum, der ligner umiskendeligt på dem, man kan finde i klassisk science fiction; dét mange kalder ”sense of wonder”.

Handlingen spænder over et tidsrum på knap 725000 år. Den udspiller sig dels på planeten Aldanrey i Barnards Star-systemet, næsten 6 lysår fra vår sol, dels forskellige steder på Jorden og på Mars, i fortid og nær fremtid. Forfatteren veksler smidigt mellem forskellige tidsperioder og lokationer. Hvert kapitel indledes med en angivelse af sted og tid, hvilket gør det let at følge med på hvor og hvornår vi befinder os. De forskellige dele griber ind i hinanden og bringer historien fremad mod et logisk klimaks.

Som læser finder jeg de kapitler, der omhandler Kalivenerne på Aldanrey, mest interessante. Vi bliver præsenteret for deres historie, kultur, folklore og mytologi. Jeg blev simpelthen glad for at lære disse charmerende væsener at kende og engageret i deres skæbne. Deres meget nære forhold til træer, leder mine tanker til ”the pequeninos” i Orson Scott Cards roman Speaker for the Dead (1986). Den trussel, de stilles overfor, er dog ikke en virus som i ”Speaker …”, men derimod en kosmisk katastrofe, der uvægerligt vil føre til artens og sandsynligvis hele planetens undergang.

Kalivenerne har et levevis, der i mangt og meget kan ligne på Jordens naturfolk. Alligevel har de en overraskende videnskabelig tilgang til verden. Selv en nærmest metafysisk tilstedeværelse på planeten er givet en organisk oprindelse. På trods af at de tilsyneladende ikke kender til brugen af metaller, er de til gengæld fortrolige med forskellige ”mekaniske” indretninger. De har for eksempel opfundet en ”stjernebetragter”, der består af udhulede træstammer og er forsynet med linser af bjergkrystal, ligesom en kikkert. En lille, men sjov detalje er, hvordan de lærer at benytte bladsaft fra en bestemt plante til at dæmpe dunsterne fra deres kroppe, når de ikke ønsker at indgå i forplantning/kønsakt.

På Jorden bliver der foretaget et videnskabeligt eksperiment, der involverer biologisk modificering. Rumfarten er ligeså videreudviklet fra sådan, vi kender den i dag. Kapitlerne i bogens første tredjedel virker noget fragmentariske, og gør brug af hurtige skift. De er nødvendige for at skabe præmisserne for resten af historien, men i knappeste laget. Blandt andet skulle jeg ønske, at de følelsesmæssige bånd mellem den kvindelige hovedperson og hendes ”foster”-far var blevet foldet ud i lidt større bredde.

I en grotte ved foden af vulkanen Arsia Mons på Mars, befinder der sig noget hemmeligt, der har fået navnet Cinnabar One – som jo også er romanens navn. Det blev fundet otteogtyve år tidligere og er meget fremmedartet. Det har holdt menneskerne fuldt beskæftigede i den mellemliggende periode. I år 2069 bliver en ny ekspedition udstyret for at foretage den lange rejse til den røde planet. Hvad de finder dér, og hvilken betydning det får, overlader jeg til læseren selv at finde ud af. Jeg vil kun nøjes med at forsikre, at det er vel anvendt tid, hvis man er til den her slags meningsfuld, ”hård” science fiction, med islæt af ”bløde” videnskaber som antropologi m.fl.

Det er ikke hverdagskost at norske fabelprosa-forfattere skriver sådanne romaner. En lang periode var der vist ikke rigtigt nogen interesse for fantastisk litteratur. Stadig er de store forlag kolde overfor genren, medmindre man allerede er en etableret, skønlitterær forfatter eller skriver for børn. Det er desto mere glædeligt, at en ny generation af mere specifikke genre-forfattere er begyndt at dukke op indenfor de senere år. At deres bøger udkommer på små/egne forlag er en udvikling som måske kan give genren større muligheder og bedre vilkår end den almindelige bogindustri kan give.

Jan Erik Bergfjord skriver sig således ind i en litterær tradition, der har lange røtter også i Norge. Cinnabar One bliver dermed endnu et tegn på en genre, der mod alle odds igen og igen har vist sig at være højst livskraftig. Forfatterens frodige fantasi, solide sprogbehærskelse og videnskabelige forståelse understreger, at han har gode forudsætninger for at denne udmærkede roman kan blive starten på et spændende og forhåbentligvis langvarigt forfatterskab.

Opsigtsvækkende god science fiction som det her vokser ikke ligefrem på træer.

En mere detaljeret beskrivelse af baggrunden for historien samt de første kapitler kan læses her:

“Cinnabar One” – roman av Jan Erik Bergfjord. De første kapitlene.

Anmeldt af Cato Pellegrini.