Screamers: The Hunting
Film, USA/Canada, 2009, 95 min.
Instr.: Sheldon Wilson
Medvrk.: Gina Holden, Jana Pallaske, Greg Bryk, Christopher Redman, Tim Rozon og Lance Henriksen
Den nys udkomne (straight-to- DVD) Screamers: The Hunting er en direkte fortsættelse af den originale Screamers. Nogle overlevende fra Sirius 6-B udsender et nødsignal, og Alliancen sender et redningshold. Godt nok et meget lille hold på kun en femseks mennesker, men det har nok mere med filmens lave budget end med plottets logik at gøre. Det flyder med strukturelle ligheder med de to første Alienfilm (det var der også elementer af i den første Screamers). Vi har et hold “colonial marines” og en ung kvindelig lieutenant som hovedperson, og de stadig mere avancerede screamers minder stadig mere om aliens. De kan, ligesom i den første film, antage menneskeskikkelse, og er i stadig udvikling til mere effektive former. Vi får derfor en uhyggelig stemning, hvor vi – samt personerne i filmen – ikke rigtig er sikre på, hvem der er mennesker og hvem der er screamers.
Bortset fra at historien i begge film overordnet set ikke er særlig god, og at budgettet for især 2’eren er særdeles lavt (ingen anstændige eksplosioner, og ikke noget højt niveau af skuespil), så må jeg dog indrømme at Screamers: The Hunting faktisk hænger sammen. Manuskriptet er skrevet af en af producerne fra den første film, Tom Berry, og det kan mærkes. Nu sad jeg jo og genså den første film, lige før jeg så denne efterfølger, og der er faktisk en hel del detaljer som refererer tilbage til den første film på tilstrækkelig subtile måder til, at man ikke ville lægge mærke til det, hvis ikke man havde set 1’eren netop forinden (eller var så stor fan af den, at man kunne den udenad). Der er mange detaljer fra 1’eren som der bygges logisk og fornuftigt videre på i 2’eren, omend det jo egentlig stadig kun er en horrorfilm med billige chok-effekter og enkelte ret anstrengte udviklinger i historien. Slutningen minder også om noget fra en af Alien-filmene, hvor truslen pludselig kan gå hen og eskalere helt ukontrollabelt – der kunne sagtens komme en yderst actionfyldt 3’er, hvis det skulle være.
Mere end endnu en middelmådig karakter kan det dog ikke blive til for denne films vedkommende, da der ikke er nogen særlig interessant historieopbygning, ingen nævneværdig personudvikling, og heller ikke rigtig nogle seje replikker. Men hvis man er fan af den første film, og synes at det er plotstrukturen der tæller, så tror jeg faktisk godt man vil kunne lide denne 2’er.
Karakter: 5 ud af 10
Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.24
