The Wild Hunt

The Wild Hunt
Film, Canada, 2009, 96 min.
Instr.: Alexandre Franchi
Medv.: Mark A. Krupa, Ricky Mabe, Tiio Horn, Trevor Hayes, m.fl.

I Himmelskibet nr. 25 anmeldte jeg All’s Faire In Love, en fin komedie som foregår på et middelalder(/renæssance)-marked. Handlingen i den canadiske film The Wild Hunt udspiller sig også i et live rollespilsmiljø, denne gang i en hel landsby med omkringliggende skov, dedikeret til live rollespil (et rigtigt live rollespil-sted i Canada), hvor kun rollespillere i kostume har adgang. Men handlingen er bestemt ikke komisk. De centrale personer er brødrene Erik og Bjorn Magnussen, som begge er godt trætte af at passe deres svagelige islandske far. Bjorn flygter op til rollespilsbyen hvor han fortrænger sine hjemlige problemer ved at spille en vikingekriger der beder til Thor. Eriks kæreste, Lyn, keder sig i forholdet med Erik og accepterer en invitation fra en anden fyr om at spille en prinsesse der skal kidnappes af en gruppe keltere i rollespilsbyen. For at redde sit forhold til Lyn tager Erik (som ellers ikke har nogen interesse i at være med) også op til rollespilsbyen, hvor han efter lang tids modstand overtales til at spille vikingekriger. Kidnapningen af prinsessen er et led i et større ragnarok-slag mellem både vikingerne, kelterne, elverne og nogle middelalderriddere – og lederen af kelterne, Murtagh, er selv forelsket i Lyn. Lyn er meget vægelsindet og kan ikke rigtig vælge mellem Erik og Murtagh. Konflikten mellem grupperne ender med at eskalere så ekstremt at det hele pludselig bliver alvor, så det ender med et ægte ragnarok for rollespilsbyen.

Idéen er bestemt ikke dårlig, og der er flere gode detaljer i udførelsen, men personligt syntes jeg ikke det fungerede særlig godt i denne film. Det bliver aldrig troværdigt at tingene går så vidt (og at de bliver ved med at blive i spillet når situationen bliver tilspidset), og persontyperne er desværre overhovedet ikke overbevisende som den slags mennesker der ville spille live rollespil. De bander og svovler hele tiden, er enormt irriterede på hinanden og bruger ingen som helst tid på at nyde spillet. De er med andre ord for ‘voksne’, både attitude- og aldersmæssigt; der er stort set ingen unge med. Filmen er næsten som en parodi på folk som tager det hele alt for alvorligt, uden i øvrigt at nyde det. Den viser altså slet ikke live rollespil i hvad man kan kalde ‘den rette ånd’, hvilket risikerer at skabe fordomme om live rollespil hos uvidende publikummer, og skræmme dem væk fra miljøet, hvilket er ærgerligt. Filmen var for mig smagløs og skuffende, selvom den måske nok viser hvad der ville ske hvis voksne mennesker, der tager tingene alt for alvorligt og i øvrigt er uligevægtige, begyndte at spille rollespil. Og det er vist meget godt at de ikke gør det.

Karakter: 5 stjerner ud af 10.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.27

Dette indlæg blev udgivet i Film og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *