Warehouse 13
Tv-serie 2009
Der er sikkert mange, der, ligesom mig, sad tilbage i biografen under den sidste scene i den
første film om Indiana Jones – Jagten på den forsvundne Skat – og lige vendte skråen en ekstra gang. Her så man nemlig Pagtens Ark blive lagt på lager i en kæmpe hangar, der strakte sig ud i det uendelige. Tilskueren skulle selvsagt få den tanke, at der sikkert lå en masse andre spændende ting på dette lager. Underligt nok har det taget indtil 2009 før nogen har brugt denne ide til en TV-serie. Serien hedder Warehouse 13 – 13 fordi der åbenbart er 12 andre af disse lagre rundt om i verden… Vi får eksempelvis på et tidspunkt at vide, at det tredje varehus blev grundlagt af de gamle ægyptere. En del af de andre lagre er dog blevet ødelagt i tidens løb.
Serien produceres til Sy-Fy kanalen og det afsløres i sæson 2, at den foregår i samme fiktive univers som serien Eureka, som vi anmeldte i nummer 27 af Himmelskibet, da figurer fra de 2 serier optræder sammen i et enkelt afsnit. Det vil uden tvivl ske igen, da de to serier har en del fællestræk.
Seriens primære omdrejningspunkt er 2 nye agenter af hver sit køn, der bliver hyret fra Secret Service til at efterforske de mystiske ting, der sker når objekter med my(s)tiske energier begynder at interagere med sine omgivelser. Det er altså en skabelon der minder meget om X-Files, med den maskuline karakter som den mere intuitive og den feminine som den mere faktabaserede og ligesom i X-Files gøres der ihærdige anstrengelser for at nedtone de uundgåelige seksuelle spændinger.
Der, hvor serien primært adskiller sig fra Eureka, X-Files, Fringe, The 4400 etc., er i den umiskendelige fornemmelse af inspiration fra Steam-Punk genren, der ses overalt i den teknologi, der bruges. Deres kommunikation foregår således vha en såkaldt Farnsworth – en sort/hvid video telefon i en metalæske, deres primære våben er en “Tesla”-pistol, der skyder med lyn og kan give korttids hukommelsestab og deres computere og energiforsyning er om ikke dampdrevne, så i hvert fald yderst sært designede…
Historierne tager også ofte udgangspunkt i historiske objekter – Jeg nævner i flæng: Lewis Carrol’s spejl, Lucretia Borgia’s halssmykke, Edgar Allen Poe’s fjerpen, et samuraisværd med usynligheds egenskaber, Ben Franklin’s lynleder etc. Sommetider er det historiske objekt et vildspor og andre gange er det essentielt for opklaringen af afsnittets fantastiske indhold. Det gøres så mere eller mindre opfindsomt igennem hele serien. Sæson 1 består af meget enkeltstående afsnit, frem til afsnit 8, hvor der introduceres en skurk der går lidt igen. Derudover er det mest personudviklingen, der markerer fremskridt i historien.
Dette er ligesom Eureka en decideret familie-serie og den er utroligt nok endnu mere pjattet, men det har alligevel sin egen charme og det er tydeligt at skuespillerne generelt har det sjovt. Specielt vores 2 hovedpersoners umiddelbare chef – en arketypisk excentrisk videnskabsmand/arkivar (spilles af Saul Rubinek) er ret underholdende, det gælder især i Far-Datter samspillet med den unge kvindelige protege/teenage-hacker, der bliver fast medlem af gruppen fra afsnit 4.
Effekter og scenografi er i den billige ende uden dog at være rigtigt pinlige. Jeg var rimelig underholdt, men foretrækker dog Eureka. Sæson 3 starter sommeren 2011 i USA.
Anmeldt af Niels Gjerløff i Himmelskibet nr.28
