Øen
eller sprækken i fladhedens afgrund
Af Erik Claudi
Trykværket, 2024, 432 sider
Bagsideteksten på bogen Øen, der udkom i 2024 begynder;
Denne bog er skrevet af en kunstig intelligens. Eller? Er den i virkeligheden skrevet af noget levende? Et biologisk menneske, der blot lader som om. Fordi. Fordi bullshit og fake news findes. Fordi den virkelighed, du bevæger dig i, evner at vende op og ned på både det ene og det andet. Blende verden så grundigt, at den, hvis den ville – kunne gøre en til President of the United States of America.
Hvad enten bogen er skrevet af kunstig intelligens (hvad den ikke er) eller ej , så er den spændende, velskrevet og på mange måder dybt fascinerende fordi der helt tydeligt ligger et enormt stort researcharbejde bag. Det gælder historisk, når den meget levende handling fører læseren tilbage til tiden under anden verdenskrig. Og det gælder den modsatte vej, når science fiction tager over og læseren føres til en nær fremtid med AI.
På flere måder synes jeg, at der er noget Ian Fleming over handlingen, for helten, eller rettere antihelten, for han er bestemt ikke en James Bond type, er oppe imod en magtfuld og dybt hemmelig organisation. Den kidnapper højt begavede kvinder og misbruger dem i eksperimenter, som går ud på at skabe supermennesker med ekstremt høj intelligens.
Rammen om det meste af handlingen er en ø i Østersøen, som både eksisterer, og ikke eksisterer. Da den under anden verdenskrig blev ramt af et af Werner von Brauns forsøgsmissiler ved en fejltagelse, gav Hitler ordre til, at den skulle slettes af alle søkort. Det fjernede naturligvis ikke øen i virkeligheden, men i bogen sørger AI for, at det sker, helt bogstaveligt, ligesom AI også manipulerer med tiden.
Anmeldt af Johannes Lundstrøm
