World War Z

world-war-z-poster-600x938World War Z
Film, USA 2013, 116 min.
Instr.: Marc Forster
Medv.: Brad Pitt, Mireille Enos, Daniella Kertesz m.fl.

På nær Iron Man 3 har de fleste store sci-fi film i år – Oblivion, Man of Steel, Star Trek Into Darkness, After Earth – desværre været skuffelser, i hvert fald for mig personligt (og ja, jeg ved at flere er uenige). Heldigvis har vi stadig masser tilbage; ud over to superheltefilm (The Wolverine og Thor: The Dark World) er der også følgende potentielt seje sci-fi film at se frem til: Pacific Rim, Elysium, Ender’s Game, Riddick og Gravity. Og vi må heller ikke glemme den overnaturlige komedie R.I.P.D., som ser ret fed ud. Og endelig er der så den stort anlagte zombie-film World War Z, som allerede i skrivende stund er aktuel.

Brad Pitt spiller en ikke nærmere specificeret FN-konfliktløser ved navn Gerry Lane, som tidligere har været sat ind under diverse krige og humanitære katastrofer. Han kan bevare det kolde og koordinerende overblik i tilspidsede situationer – især i den Tredje Verden – og tage hurtige beslutninger når det brænder på. Han forlod dette vigtige job for at være sammen med sin familie, så han har altså vendt heltelivet ryggen og overtales kun til at tage det op igen fordi hans familie ellers ikke vil blive hjulpet af FN. At den globale civilisation er ved at falde fra hinanden, rører ham åbenbart ikke.

En løbsk virus (eller hvad det nu er) gør folk til hurtigtløbende zombier i rasende fart, med en inkubationstid på kun 12 sekunder fra man er blevet bidt eller kradset. Brad Pitt tager rundt i verden på jagt efter ‘patient zero’ eller for at opdage en immunitet. Undervejs må han undslippe zombie-angreb efter zombie-angreb.

Filmen er desværre endnu en skuffelse; den laver mange basale fodfejl, både i almindelig handlingskontinuitet og i spændingskurven, som fungerer meget dårligt. Utrolig mange detaljer i både spredningen af epidemien og beskrivelsen af samfundssituationen ignoreres totalt eller giver ingen mening. F.eks. påstås det at den internationale luftfart er “the perfect delivery system” for virussen, men det ville jo kræve at flyene når deres destinationer – og med en inkubationstid der gør ebola til skamme er det ganske umuligt. Man ser endda i filmen en situation med et udbrud på et fly, og det styrter ned efter et par minutter. Så alt hvad der hedder timelange flyture vil slet ikke kunne lade sig gøre.

Filmens klimaks er en liste-sig-stille-gennem-et-laboratorie scene – det kan godt være det er videnskabsrelevant og alt muligt, men særlig underholdende eller tilfredsstillende er det ikke.

Det helt store kritikpunkt er at filmen ikke er ‘pulpy’ nok. Den mangler fuldstændig den lidt overdrevne og let satiriske tone som sådanne film helst skal have. Måske er det en bevidst pointe at denne film (ligesom den bog, den skal forestille at være inspireret af) er anderledes, men historien og personerne er alt, alt for tynde til at kunne bære denne realisme. I stedet for bliver den for latterligt pæn og stueren i forhold til sit splatter-emne. Der er næsten intet blod, og man ser overhovedet ikke hvad de farlige zombier gør når de får fat på et menneske. Det skal vel forestille at folk bliver bidt og revet og derved smittet, men man ser aldrig zombierne gnaske på nogen ofre. Ligeså snart de har bidt, er de øjensynlig på farten igen efter næste offer. Man skulle tro at zombierne havde brug for at spise, især med al den energi de bruger på at løbe, men det virker som om de er totalt styret af deres virus/parasit, som kun vil inficere andre værter og ikke spise dem.

Den smarte løsning på det centrale problem (er det mon det ‘twist’, folk på nettet snakker om, som blev omskrevet 4-5 gange?) virker ikke særlig smart, eftersom virussen allerede i filmen er muteret fra en inkubationstid på 15 min. til 12 sekunder og derfor nemt på kort tid burde kunne udkonkurrere den løsning, de finder.

Da hovedpersonen så efter næsten to timer siger at dette ikke er slutningen, så tænkte jeg, “Nej, det håber jeg fanme ikke! Forhåbentlig kommer der nu et ordentligt 30-minutters action-klimaks!” Men det gjorde der ikke. Det var slutningen. Nå.

Via lidt research på nettet erfarer man at instruktørens intentioner med filmen havde en del mere at gøre med god personudvikling og underholdende fortællestil (mere blod!), men Brad Pitt og de øvrige pengemænd satte deres vilje igennem om at gøre filmen PG-13, så den kunne ses af hele familien, og i øvrigt fjernede de instruktørens diverse budskaber. Og gav Brad Pitt meget mere screen-time. Alt dette vel at mærke efter at den oprindelige version af filmen var færdiglavet, så de blev nødt til at klippe den helt om og optage en ny slutning, m.m.

Vi ser altså her en kastreret film, som med stor sikkerhed vil være en del bedre i en eventuel Director’s Cut-udgave, som vi så må håbe på kommer på et eller andet tidspunkt.

Karakter: 3 stjerner ud af 10.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.37

Dette indlæg blev udgivet i Film, Horror og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *