The Maze Runner

The Maze Runner
Film, USA 2014, 114 min.
Instr.: Wes Ball
Medv.: Dylan O’Brien, Thomas Brodie-Sangster, Ki Hong Lee, Kaya Scodelario, Patricia Clarkson, m.fl.

Big-budget filmatiseringer af Young Adult bestsellers indenfor de fantastiske genrer er i de senere år nærmest eksploderet. Det var nok Harry Potter-serien der startede trenden, som så blev forstærket af Twilight-serien og Hunger Games-serien. Senest har også første afsnit i Divergent-serien fået succes. Der har også været et flop, nemlig film-udgaven af Stephenie Meyers The Host (2013), men adskillige andre er lige rundt om hjørnet. De to nyeste er The Giver og så The Maze Runner.

The Maze Runner er en filmatisering af James Dashners Young Adult bestseller-roman af samme navn fra 2009. Den foregår i en uspecificeret fremtid, hvor nogle ukendte bagmænd er i gang med at eksperimentere på en gruppe teenage-drenge. Drengene er lukket inde i en “Lysning” (eng.: Glade) som befinder sig i midten af en enorm labyrint. Porten til labyrinten er åben om dagen, og lukker sig om natten. Hvis man er ude i labyrinten når porten lukkes, så bliver man offer for de mystiske og glubske “straffere” (eng.: grievers) som fungerer som vagthunde derude.

Der er ca. 35 drenge i Lysningen; en ny er kommet til hver måned i de sidste tre år. Ingen af dem kan huske andet fra tiden før de kom end deres navne. De har (lidt overraskende) organiseret sig i en harmonisk gruppering, hvor de følger de fælles regler og indtager hver deres plads i det lille samfund (der skal dyrkes mad, bygges udkigsposter, m.m.). De sejeste fyre er “løbere”, som hver dag tager ud i labyrinten for at forsøge at kortlægge den og finde en vej ud.

Historien følger den nyankomne Thomas, som ikke rigtig gider følge de andres regler, men alligevel (ret forudsigeligt) opnår den høje status af “løber”, og begynder at gøre opdagelser som ryster det lille samfunds fundament. Bl.a. fordi han lader til at have en form for insider viden.

Forfatter James Dashner har udtalt at, ja, der er lidt Lord of the Flies over konceptet, men han mener at teenage-drenge godt ville kunne indrette sig stabilt og venskabeligt, uden de helt store interne konflikter. Så vidt, så sympatisk. Desværre giver det overordnede koncept ikke meget mening, men strutter af selvmodsigelser. Ville næsten alle 35 drenge (eller 34, hvis vi ser bort fra Thomas) virkelig være så slaviske regelryttere som vi ser her? De fleste af mine større kritikpunkter omhandler den manglende logik i det præmis som man delvist får afsløret til sidst, så dem kan jeg ikke diskutere uden at spoile. Men der er f.eks. problemer med skildringen af det teknologiske niveau, og mængden af ressourcer der bruges på dette eksperiment. Slutningen er meget utilfredsstillende, fordi man ikke engang får halvdelen af svarene, og de svar man får, er ekstremt vage. Selvfølgelig fortsætter historien i næste kapitel, men man sidder tilbage uden at kunne se historiens budskab, hvis den overhovedet har et. Derudover kan siges at figurerne ikke er særlig dybe, selvom de spilles af gode skuespillere. Ligesom Divergent og Hunger Games lader The Maze Runner til at være skrevet af samme slags Young Adult som den er skrevet til, og altså ikke af en erfaren forfatter som forstår sig på litterære plot-teknikker.

Filmens eneste styrker er dens special effects, skuespil og action-scener, som er elementært spændende, hvilket man nok kan takke instruktøren for. Meget andet er der ikke at komme efter her, men undertegnede er i en alder af 43 år jo heller ikke i målgruppen. Young Adult-publikummet kan tænkes at se anderledes positivt på filmen, omend min fornemmelse er at jeg heller ikke havde været tilfreds hvis jeg havde set den som 17-årig.

Karakter: 4 stjerner ud af 10.

Tue Sørensen