Maria Simonsen – Giza & Marionetterne

GizaGiza & Marionetterne
Roman af Maria Simonsen
Forlaget ViraBooks 2014, 223 s.

De drengebørn der har evner inden for det magiske får et mærke der viser at de har dette potentiale. Alle de børn der har mærket bliver sendt afsted til Temperborgen hvor de bliver trænet og uddannet til at bruge deres potentiale. Deres kræfter vil være inden for en af de fire former for magi; jord, luft vand eller ild, men der er dog stor forskel på hvor stærke deres kræfter er.

Det er kun drenge som kan have disse evner, og derved få mærket, eller det vil sige sådan har det altid været op til at pigen Giza en dag vågner op og har fået mærket. Hendes far bringer hende til borgen hvor hun bliver taget imod med megen skepsis. De fleste mener ikke det er et sted for en pige, og de er bekymrede for hvad det betyder at en pige har fået mærket. Der er dog omvendt andre der forudser at dette er tegn på at noget stort vil ske.

Der er dog nogle få af de andre elever som gerne vil være hendes venner, også selvom hun er noget mistroisk og de skal derfor gøre en indsats for at blive venner med hende.

Der har været en række mord på prominente personer i kongefamilien, og da Giza ender med at blive rigtigt gode venner med den unge tronarvingen, kommer hun også meget tæt på mordene og de konspirationer der omkredser dem. Nogle af de der har set sig sure på hendes tilstedeværelse på skolen, ser muligheden for at komme af med hende ved at beskylde hende for drabene, og pludseligt er hun i stor fare.

Det er selvfølgelig nærliggende at kalde dette endnu en Harry Potter rip-off, da der også her er tale om en outsider som optages på en skole for folk med magiske evner, og hvor det ikke er alle som er lige begejstrede for personens tilstedeværelse. Det er dog synd at placerer alt nyere ungdomsfantasy i denne kategori, og selvom der selvfølgelig er nogle ligheder så er Giza og Marionetterne langt fra et rip-off. Det er nærmere den klassiske ungdomsdannelseshistorie om en ung pige der skal finde sig selv i en verden der er ukendt for hende, pakket ind i en spændende actionfyldt fantasyfortælling.

Det er dog et par gange hvor det opbyggede univers ikke helt holder vand, bl.a. ved en sætning som ”… at hun ved ukristne metoder havde lokket dem til at være sine håndlangere…”. Ved at bruge en reference til en religion som ellers ikke optræder i fortælle-universet, forstyrrer det læseren i oplevelsen af historien. Det er selvfølgelig en mindre ting, og det skal bestemt ikke ødelægge at det var en god læseoplevelse at sidde en sommerdag og følge med i Gizas problemer med at finde sig selv og finde ud af hvem der dræbte kongefamilien.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 42

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Fantasy, Roman og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *