Morten Leth Jacobsen – Den sidste dag på jorden

den-sidste-dagDen sidste dag på jorden
Roman af Morten Leth Jacobsen
EC Edition, 2014, 338 sider

Jeg bruger altid en del tid på at gennemgå boglisten bagerst i Himmelskibet over fantastik-udgivelser. Det er både for at se hvad der måtte være udkommet af forfattere, jeg allerede kender, men også hvad der måtte være udkommet af forfattere, jeg ikke allerede kender til. Specielt danskskrevne bøger, altså ting der ikke er oversat, får mere af min opmærksomhed, og jeg går gerne på nettet og læser lidt mere om hvad det måtte være for en udgivelse. Det var på den måde, jeg fattede interesse for Morten Leth Jacobsens Den sidste dag på jorden.

Amerikaneren Ish er sømand og har hyre på et containerskib. Hans liv er gået noget i stå, og ud over en bror så er det meste af hans liv centreret omkring hans arbejde på skibet. Det er derfor lidt af en katastrofe for ham da rederiet går konkurs, og hans job derved forsvinder. Det lykkedes ham dog at få job som opsynsmand på skibet mens det ligger for kaj og venter på at konkursboet får det solgt.

Han lever et stille liv på skibet indtil den dag vandet forsvinder. Pludselig står skibet på havnens bund, da alt vandet har trukket sig tilbage, men da naturen helst vil være i balance så kommer vandet igen og med en kæmpe kraft. Bølgens slag mod skibet slår ham bevidstløs, og da han vågner igen driver skiber rundt iblandt vragdele og lig fra en ødelagt verden.

Den næste del af bogen handler nu om hvordan han sikrer sig sin overlevelse som den sidste mand på jorden ved at rationere mad, og skaffe vand og fisk, og sikre sig varme.

Selvom det er en katastrofeberetning, så fortælles historien stille og roligt, for der er ikke meget drama på skibet. Han er dog ikke den sidste mand på jorden, og efter over et år driver skibet op nær Aarhus, og han hentes i land. Han skal nu til at vænne sig til tanken om at han rent faktisk ikke er den sidste mand i verden, men omvendt så er den verden der var hans forsvundet, da store dele af USA blev ramt af bølgen. Det samme gælder flere andre lande, mens Danmark gik fri, i denne omgang.

Det er en stille og rolig katastrofe-fortælling, men trods sit stille tempo, så er det faktisk spændende at følge med i Ishs skæbne, som ligesom resten af verden skal vænne sig til at selv efter katastrofer går livet videre, men at den næste katastrofe kan være lige rundt om hjørnet. Denne sidste del af bogen er næsten den mest spøjse, for den skiller sig meget ud fra de første dele, men samlet udgør alle bogens dele en god sammenhængende historie.

Denne bog er af bibliotekerne blevet kategoriseret som science fiction, hvilket er grunden til at den kom med på boglisten i Himmelskibet. Dette er en kategorisering som forfatteren ikke er tilfreds med, og han skriver bl.a. på sin blog (mortenleth­.wordpress.com) at ”Jeg er ikke science fiction forfatter … Ikke desto mindre er min nyeste roman, Den sidste dag på jorden, på nogle biblioteker kommet op og stå som science fiction, og det har jeg haft det elendigt med. Jeg har endda været ganske tæt på at skrive til de skyldige biblioteker og brokke mig.” Jeg kan fint være enig med ham i at bogen ikke er klassisk science fiction, men at fare sådan på vej viser endnu engang hvor bange ikke-genre-forfattere er for at blive sat i en bås som ikke er velset i deres kredse. Og i dette tilfælde har vi jo også at gøre med en forfatter der har fået et arbejdsstipendium fra statens kunstfond, så det kan være han også er bange for at miste muligheden for yderligere støtte, hvis han bliver sat i bås som science fiction forfatter.

Jeg kan ikke sige så meget andet til ham end, ”slap nu af og vend dig til at, så snart du som forfatter har udgivet en bog, så er den ude af dine hænder”, og at han ikke kan styre hvordan læserne vil opfatte bogen. Og hvis dét, at nogen vælger at læse denne bog som science fiction, og den derved kommer ud til læsere som mig, der måske ellers ikke havde fået den læst, er det så så slemt? Gælder det ikke blot om netop at få bogen ud til læserne? Det kan godt være han taber nogle litteratursnobber på denne klassificering, men så kunne det jo være han vandt nogle andre, mere åbensindede, læsere.

Det skal dog også siges at dét blogindlæg som ovenstående citat er taget fra, handlede om at han var blevet inviteret til bogfestivallen i Hald, som netop i år havde science fiction som emne, og han slutter da også med indirekte at give udtryk for at han glæder sig til arrangementet, og til netop at diskutere genrekonventioner. Jeg deltog desværre ikke selv i arrangementet, og han har endnu ikke postet hvordan han syntes det gik, men man kan da kun håbe at festivallen har fået ham til at være lidt mere åben over for hvad de forskellige genrer kan byde på; at science fiction er en meget bred genre, og på ingen måde en låst kasse som kun handler om fremtiden og videnskab.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 42

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

1 Response to Morten Leth Jacobsen – Den sidste dag på jorden

  1. Tak for ordene, kære Himmelskib – her kommer nogle betragtninger om genre affødt af anmeldelsen:

    http://mortenleth.wordpress.com/2014/12/15/mig-og-sci-fi/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *