Claire North – Harry Augusts første femten liv

Harry_AugustHarry Augusts første femten liv
Roman af Claire North
Rosinante, 2016. 468 sider
Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild efter The First Fifteen Lives of Harry August
Omslag: Mikkel Henssel
ISBN: 978-87-638-4094-1

Harry Augusts første femten liv er en velskrevet, veldrejet og anderledes tidsrejse-roman, der både vækker til eftertanke og underholder på samme tid.

Sidste år læste jeg Kate Atkinsons roman Liv efter liv, som omhandler pigen Ursula, der fødes igen og igen og må gennemleve et utal af liv uden at vide, hvorfor hun nogle gange har på fornemmelsen, at hun har oplevet en begivenhed før. Liv efter liv var fremragende skrevet, og da jeg hørte om Harry Augusts første femten liv, tænkte jeg, at den lød lidt i samme boldgade, men nok ikke kunne være ligeså god. Jeg tog fejl.

Harry Augusts liv starter på dametoilettet på jernbanestationen Berwick-upon-Tweed, nyt­årsdag 1919. Moren dør efter fødslen, og da Harrys far er den lokale herremand, Rory Hulne, hvis familie ikke er interesseret i at få en bastard i huset, så vokser Harry op hos Harriet og Patrick August, der arbejder som opsynsmand for familien Hulne.

Harrys liv er ganske almindeligt, og han dør i 1989 som en fraskilt, barnløs folkepensionist, og så burde den historie være forbi. Men i stedet for fødes Harry igen nytårsdag 1919, og det hele starter forfra, og modsat Ursula i Liv efter liv husker Harry hver en detalje fra sit første liv.

Claire North lader Harry selv fortælle sin historie, som han starter ved afslutningen af sit ellevte liv. Her ligger han for døden, da en lille pige opsøger ham på hospitalet, hvor hun beder ham overbringe en besked, der lyder: “Verdens ende er på vej, som den nødvendigvis altid må være det. Men det går hurtigere og hurtigere.”

Herfra springer vi tilbage til begyndelsen, dvs. til Harrys fødsel og første liv, og så videre frem med spring i både i liv og tid mens vi følger Harrys erindringer fra tidligere liv, som både kan være 10 år før og samtidig 150 år senere. Det kunne blive temmelig forvirrende, men North har styr på sin fortælling, der trods sin snørklede struktur er både spændende og letforståelig.

Det viser sig, at Harry ikke er den eneste af sin slags. I Kronos-logen møder han andre udødelige som har organiseret sig, bl.a. for at kunne hjælpe medlemmerne nemmere gennem barndommen når de genfødes med et sind, der kan være hundredvis af år gammelt. Logen holder dog også øje med, at ingen piller for meget ved de temporale begivenheder, så tidens forløb ændres, hvilket beskeden på Harrys dødsleje dog tyder på, at nogen er i gang med. Og Harry har en idé om, hvem det kan være.

Ud over den umiddelbart spændende handling er Harry Augusts… også en roman om determinisme og fri vilje, om venskab, kærlighed og selve eksistensens kompleksitet.

Jeg er duperet, hvordan North indarbejder forholdsvis komplekse fysikteorier ved at lade Harry diskuterer muligheden af paralleluniverser, kvantespejle og forståelsen af universet, uden at det på nogen måde går ud over hverken flow eller spændingsniveau. Og da hun samtidig har kreeret nogle personer, der er interessante og troværdige, ender Harry Augusts første femte liv som en overvældende oplevelse, der efterlader læseren både følelsesmæssigt og intellektuelt grebet.

En helt igennem imponerende roman af Claire North (som i øvrigt er et pseudonym for den britiske forfatter, Catherine Webb, der har skrevet en række romaner, hvor Harry Augusts… dog er den første, der er blevet oversat til dansk).

Ville de skyde Hitler?” spurgte jeg. Han skulede olmt. ”Jeg troede lige, vi havde fastslået, at der er en vis sandsynlighed for, at universet bliver ødelagt ved en sådan temporal indgriben.”

“Vi postulerede også et parallelunivers, som De muligvis ville kunne forskåne for krigens prøvelser,” svarede jeg. “Vi fremsatte endog en hypotese om en verden, hvori De selv ville kunne opleve glæden ved en sådan fred, paradokset desuagtet.”

Han trommede med fingrene på kanten af stolen. Så røg han det ud af ham. “Der er også socioøkonomiske kræfter at tage i betragtning. Var Hitler eneårsag til krigen? Nej, vil jeg mene.” “Men den drejning, krigen tog…?”

“Det er jo lige netop det!” udbrød han, på ny med øjenbrynene i fuldt sving. “Hvis jeg træffer beslutningen om at skyde Hitler, hvordan kan jeg så vide, at en, der er mindre villig til at kæmpe med Rusland midt om vinteren, eller til at belejre byer med minimal strategisk værdi på bekostning af hundredtusindvis af mænd, eller begynde at bombe London og ikke dens flyvepladser – hvordan kan jeg vide, at denne anden, mere tilregnelige krigsmager ikke opstår af de eksisterende betingelser?”

“Hævder De kompleksitet som undskyldning for inaktivitet?”

Anmeldt af Jette S. F. Holst i Himmelskibet 47

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Roman og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *