Åndemanerne
Gotisk roman af Martin Wangsgaard Jürgensen
H. Harksen Productions, 2014, 228 sider
I denne bog følger vi fire venner der igennem livet render ind i forskellige overnaturlige og okkulte hændelser. For tre af dem starter det allerede i ungdommen.
Søren og Mathias sniger sig en aften op til et gammelt forladt hus, og her overværer de ved et tilfælde et ritual udført af to nøgne kvinder. Da kvinderne har forladt stedet, sniger Søren sig tættere på og finder her en lille salamanderlignende skabning, som han tager med sig. Dette kommer han dog til at fortryde, for den lille skabning opfører sig ikke som forventet.
Da Samuel, er på ferie med sine forældre lægger han en dag mærke til en pige de passerer, og det virker også til at hun har sin opmærksomhed rettet mod ham. Han kan ikke få hende ud af sine tanker. En nat lægger han mærke til hende uden for huset, og han følger efter hende, men der er noget som er helt galt.
Maries første møde med det okkulte er ombord på et nattog. Hendes familie skulle have haft en sovekupé for sig selv, men en bookningsfejl gør at de skal dele den med en fremmed mand. Dette må familien acceptere, men det besøg som denne mand får om natten, er et som Marie ville have ønsket hun havde sovet fra.
Sådan fortsætter bogen med et række nedslag i deres liv, hvor der berettes om de mystiske oplevelser de har. Kun en af oplevelserne har de i fællesskab, men ellers er det hver for sig eller to sammen. Der er ikke den store sammenhæng imellem beretningerne, udover at nogle personer går igen. Det er heller ikke fordi deres tidligere erfaringer inddrages i de efterfølgende beretninger. Det der dog binder beretningerne sammen, er at man kan mærke at hændelserne tærer på dem. Hvor Søren opsøger det uforklarlige, så bliver Mathias’ sind mere og mere tyndslidt, og i en af beretningerne er han indlagt på et sindssygehospital. Samuel har også svært ved at slippe det mystiske. Han bliver draget af en digtsamling han tilfældigt finder. Han bliver så fascineret at han sætter sig for at finde ud af mere om forfatteren. Han får opsporet en stak af forfatterens personlige breve, men han finder meget mere end det.
Opbygningen, og det at de enkelte kapitler kun bygger løst videre på hinanden, gør på mange måder at denne bog lige så godt kunne have været en novellesamling. Uanset om man læser den som en novellesamling eller som en roman, så er der nogle af kapitlerne der træder mere igennem end andre, og det havde været et plus hvis de fire personers beretninger havde været flettet noget mere ind i hinanden og måske havde haft en mere samlet slutning end de har.
Det er en bog der starter ud som en spøgelseshistorie og ender ud i en beretning om folk der drages ind og fortabes i det okkulte, og trods mine anker imod opbygningen, så er det en færd man som læser også bliver fanget ind i.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 47
