Aziru
1: Skæbnekniven
2: Den hornede gud
Børnebog i to bind
Skrevet af Sussi Bech og Ingo Milton
Illustreret af Sussi Bech
Forlaget Eudor, 2016, 80+78 sider, 259,50 kr. pr. bind
Aziru foregår omkring 1300 år før vores tidsregning i Levanten og den østlige del af Middelhavet, blandt andet Kreta. Forfatterne er begge erfarne tegneserieskabere. De fleste kender Sussi Bech fra hendes serie Nofret, og Ingo Milton har blandt andet lavet serien om Skalken Joff, en gøglerdreng i middelalderen.
Tidspunktet for handlingen er det samme som i Nofret, men tager udgangspunkt i Byblos i det nyværende Libanon snarere end i Ægypten. Dengang var bystaterne langs Middelhavets østlige bred rige og civiliserede storbyer, og der var en del handel med skibe i området.
Vores helt, den unge mand Aziru, er søn af en af de rigeste købmænd i Byblos, men han må flygte da han bliver falsk anklaget for at have forgivet byens skatmester. Med sig har han kun det tøj han står og går i og en nyerhvervet kniv, Skæbnekniven fra titlen på første bind.
Aziru gemmer sig ombord på et skib, der er ved at forlade havnen i Byblos, og snart bliver han optaget i besætningen, der godt kan bruge hans evne til at læse, skrive og regne.
Det er ikke nogen fredelig rejse, Aziru kommer ud på (men så havde det jo også været en kedelig historie). Vor unge helt bliver udsat for svindlere, slagsbrødre og det der er værre. Han lider skibbrud, falder i røverklør og undslipper, blot for at falde i kløerne på det grusomme præstestyre på Kong Minos’ Kreta, hvor han skal ofres til selveste den hornede gud Minotaurus.
Undervejs får Aziru glæde af Skæbnekniven, der synes at være magisk. I hvert fald kan den lyse i mørke, og den synes at have en egen vilje. Bortset fra dette islæt af magi, er de to Aziru-bøger ret realistiske historiske bøger, sat i en tid og et sted som få andre børnebøger (om nogen?) har behandlet. Det er ikke en baggrund, der er voldsomt mange nedskrevne kilder fra, så forfatterne har haft en vis frihed til at digte selv. Hvert bind rundes dog af med nogle historiske fakta om henholdsvis datidens Levanten og Kreta.
Bøgerne er ret korte og hurtigt læst – det tog mig omkring en time per bind. Teksten er sat med ret stor skrift og stort mellemrum mellem linjerne, og de fleste opslag har farveillustrationer af Sussi Bech i en stil der ligger tæt på den hun benytter i Nofret. Det er tydeligt at der er gjort meget for at gøre bøgerne letlæselige til et ungt publikum.
Det fremgår af bagsiden at Aziru henvender sig til læsere i alderen 10-14 år, men selvom de sikkert vil fænge den yngste del af denne aldersgruppe, er de lovlig børnebogsagtige til de ældre i gruppen. 14-årige i dag læser Harry Potter, Hunger Games og Twilight, der på hver deres måde er langt mere komplekse end den ret enkle røverhistorie i Aziru. Med en samlet pris over 500 kr. er det næppe nogen bøger som ret mange unge vil købe, og de fleste forældre vil nok også vægre sig over det. Mit gæt er at den egentlige målgruppe er bibliotekerne – men det er vist også ret almindeligt for børnebøger.
Der sker mange spændende ting i Aziru, men jeg synes ikke teksten rigtig underbygger spændingen. Sproget er ret fladt, og historien bliver fortalt meget direkte uden større forsøg på at skabe stemning – den må man finde i Sussi Bechs tegninger. Måske skyldes det at begge forfattere har baggrund i tegneserier, hvor det er tegningerne mere end sproget, der skaber dynamik og spænding. Jeg ved ikke om det vil opleves som et problem af de yngste læsere, men personligt savnede jeg noget mere sprudlende sprog.
Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet 49
