Samlede science fiction-noveller
Af Niels E. Nielsen
Science Fiction Cirklen, 2025, 472 sider
Det er måske et oplagt sted at begynde, men det er svært at komme udenom: denne novellesamling har en af de flotteste forsider, jeg længe har set. Motivet er den klassiske, næsten generiske Blade Runner-agtige storby – men her dækket af sne i stedet for regn. Det giver et overraskende særpræg og en sælsom stilfærdig stemning, som klæder genren. De blå og grå toner brydes elegant af varme orange nuancer, blandt andet i forfatternavnet, og skaber et visuelt udtryk, der både er velkendt og forfriskende anderledes. Allerede ved forsiden føles det som en dansk novellesamling frem for en, der foregår i Los Angeles.
Indholdet lever heldigvis op til det ydre. Samlingen indledes af et kort og præcist forord – både til første og anden udgave – som gør sit arbejde uden at fylde for meget. Til gengæld er efterordet af redaktøren Niels Dalgaard, “Fremtiden som den så ud engang”, en ren fornøjelse. Det har næsten karakter af et essay og giver en vigtig ramme for læsningen af ældre science fiction: at man må forstå disse tekster som forestillinger om fremtiden set fra en anden tid.
Jeg er i det hele taget ret vildt med flere af de valg Science Fiction Cirklen har taget i forbindelse med denne udgivelse. Samlingen fungerer både for den almindelige læser, der bare vil læse gode, solide noveller, og for den mere litteraturhistorisk interesserede læser, der interesserer sig for genrens udvikling. Især er det en styrke, at redaktørerne har samlet oplysninger om førsteudgivelser, tematikker og kontekst bagerst i bogen i stedet for at placere dem foran hver enkelt novelle. Det gør læsningen mere flydende og giver samtidig mulighed for fordybelse, hvis man ønsker det.
Niels E. Nielsen skriver til tider i en stil, der læner sig lidt væk fra det klassiske “show, don’t tell”. Det betyder, at nogle af historierne ikke helt bevarer deres billedkraft over tid, fordi forklaringerne overtager noget af det, læseren ellers selv kunne forestille sig. Når det bliver forklaret hvorfor en bil svæver frem for blot antydet, mister den en smule af sin tidløshed.
Til gengæld er det tydeligt, at Nielsen var forud for sin tid i en dansk sammenhæng. Hans inspirationer – blandt andre Ray Bradbury og Aldous Huxley – skinner igennem, og det er ikke nogen ulempe. Tværtimod føles det både genkendeligt og litterært tilfredsstillende.
At læse Niels E. Nielsen i dag er derfor ikke kun en nostalgisk øvelse, men også en måde at opleve “fortidens fremtid” fra et dansk perspektiv. Det er både interessant og nødvendigt for en ivrig læser af ældre science fiction.
Anmeldt af Anmeldt af Anne Dencker Bædkel
